Tag: Plantebaseret

Pebernødder

Pebernødder

Endnu en af julens klassikere har været en tur i maskinen hjemme hos mig. For man kan vel ikke gå igennem julen uden at sætte tænderne i nogle sprøde pebernødder? Derfor har jeg givet mig i kast med min egen version af pebernødder, der både…

Brunsviger

Brunsviger

Når der er fødselsdag, så skal der være brunsviger på bordet. Sådan er det i hvert fald i min familie, hvor jeg gennem hele min barndom har været vant til at få serveret den fynske hofret til enhver fødselsdag. Selvfølgelig med en masse huller med…

Æblecrumble

Æblecrumble

Det er virkelig blevet efterår. Selvom jeg ikke er fan af det kolde og regnfulde vejr, så kan jeg ikke skjule min begejstring for årstidens frugt; æbler. Min have er fyldt med æbler, og det er lige før, jeg ikke kan følge med. Så da jeg lovede min kæreste, at lave en kage til ham en eftermiddag, så var der ingen tvivl om, at der skulle æbler i. Samtidig skulle det også være en nem kage, og hvilken kage kan man sætte tænderne i inden for en time og uden alt for stor forberedelsestid? En æblecrumble selvfølgelig! Så det får du opskriften på her.

Måske har du også set min opskrift på crumblekage med jordbær og rabarber, som jeg lavede tidligere på sommeren. Det er virkelig også et hit herhjemme, når vi bliver lækkersultne. Det geniale ved en crumblekage er, at der ikke skal ret mange ingredienser til, og det tager hverken lang tid at forberede eller at bage. Derfor er crumble en af mine foretrukne kager.

Den her æblecrumble er næsten en tro kopi af crumblekagen med jordbær og rabarber. Her har jeg bare brugt lidt mere efterårsvenlige ingredienser sammen med æblerne. Alt du skal bruge er otte (!) ingredienser og sammenlagt 30 min. i køkkenet. Det er da lige til at klare.

God fornøjelse i køkkenet 🙂

Æblecrumble
Forb. tid
10 min
Tilb. tid
20 min
Samlet tid
30 min
 
Antal: 4 personer
Ingredienser
  • 3-4 mellemstore æbler
  • 2 spsk kokossukker
  • 0,5 tsk vanilje
  • 1 tsk kanel
  • 3 spsk kokosolie
  • 3 spsk honning
  • 100 g mandler
  • 100 g havregryn
Sådan gør du
  1. Skær æblerne i tern og bland dem sammen med kokossukker, vanilje og kanel i en skål

  2. Kom mandlerne i en minihakker og hak dem til mindre, grove stykker. Gør det samme med havregrynene og bland de to sammen

  3. Smelt kokosolie og honning og hæld det over mandel/havregryn blandingen. Rør det godt sammen til en sammenhængende og klistret masse

  4. Fordel æblerne i en smurt form på 10x20 cm. i et jævnt lag. Kom crumblen ovenpå og pres det forsigtig ud i hele formen

  5. Bag æblecrumblen ved 180 grader i ca. 20. min., indtil den bliver gylden på toppen. Lad den afkøle i 10 min.

Opskriftsnoter

Tip! Server med en god vaniljeis! Det vil gøre kagen endnu bedre.

Gulerodskage

Gulerodskage

//Opskrift på gulerodskage er rekalme i samarbejde med Toftkær// Jeg har LÆNGE prøvet at blive gode venner med linser i bagværk og kager, men alt sammen uden held. Så da Toftkær lancerede deres serie af forkogte produkter, hvor netop linser var en del af sortimentet, fik…

Crumblekage med jordbær og rabarber

Crumblekage med jordbær og rabarber

Hvis der er noget, der er ualmindeligt lækkert at sætte sine tænder i, så er det en crumblekage – og så er det ovenikøbet også en en utrolig let kage at lave. På under en time kan du servere en lun crumblekage med hvilket som…

Tahincookies no. 2

Tahincookies no. 2

Her får du min anden udgave af min opskrift på cookies med tahin – ja for det er jo slet ikke nok med en opskrift 😉

I den her opskrift får du ligesom i opskriften på tahincookies no. 1 en sprød skorpe og en blød midte. Spørger du mig, så er tahin helt fantastisk til at give konsistens i bagværk, og jeg er virkelig ærgerlig over, at jeg ikke har opdaget det noget før.

Den her opskrift på cookies med tahin er helt uden raffineret sukker, er plantebaseret og glutenfri. Men du kan selvfølgelig altid komme normal mælk i i stedet for plantemælken eller bruge almindelig hvedemel, hvis du er mere til det. I den her opskrift på cookies med tahin får du en helt anden konsistens i dejen og udseendet på de færdigbagte cookies end ved opskriften på tahincookies no. 1. Det skyldes brugen af æg, mælk og mængden af tahin i de to opskrifter.

Men de er gode de her, og de er lige, som en cookie skal være. God fornøjelse! 🙂

Alt, du skal bruge til 10-20 stk. cookies med tahin, er:

150 g kokossukker
1 tsk. vanilje
50 g kokosolie
0,5 dl havremælk (eller anden mælk, du foretrækker)
50 g tahin
3 dl mel (jeg bruger gerne boghvedemel for en glutenfri udgave med nøddetoner eller speltmel for en grovere udgave)
50 g mørk chokolade

Sådan gør du:

Smelt kokosolien og kom alle ingredienserne i en blender/minihakker undtagen mørk chokolade. Blend til en ensartet masse. Dejen kan godt blive lidt fast i det. Tag den ud i en skål, hak den mørke chokolade og vend det i dejen.

Fordel en spsk. dej på en bageplade. Dejen flyder ikke ret meget ud, så du skal helst ikke ligge det i en klump, men gerne fordele det i en cirkel, men med lidt højde. Bag midt i ovnen ved 200 grader i ca. 25-30 min. til tahincookies begynder at være gyldne og sprøde i kanten. Tag ud af ovnen og afkøl.

Tip! De kan fint holde sig ved at komme en tur i fryseren. Optø dem enten via stuetemperatur på køkkenbordet eller giv dem en tur i microen.

Cookies med tahin

Snack bites med karamel

Snack bites med karamel

Har du prøvet mine snack bites med peanutbutter og tahinsmag og er lige så enig med mig i, at den opskrift altså bare kan noget helt specielt, så vil du helt sikkert også kunne li’ den her opskrift på snack bites med karamel. Ja, du læste…

Kaffekarameller

Kaffekarameller

Så har jeg været i køkkenet igen. Den her gang for at lave endnu en omgang af mine karameller med et tvist af kaffe. I mange år kunne jeg ikke fordrage kaffe; det var stærkt, bittert og duftede i den grad meget bedre, end det…

Karameller

Karameller

Her får du karameller. Syndige, bløde og tilpas chewey med lækker chokoladeknas i god kombination med vanilje og salt. Alt sammen uden raffineret sukker og almindelig mælkeprodukt. De her karameller er ikke bare karameller, som du kender dem. Det er karameller med brunsviger-faktor!

Hvad siger du så? Har jeg solgt opskriften, så du bare må i gang ude i køkkenet? Syv ingredienser og du er godt kørende, og du får en karamel der smager ret så meget af fyldet ovenpå en brunsviger. Det er kokossukkeret, der er den magiske fætter og giver en karamelsmag. Opskriften udspringer fra min opskrift på Quinoabar med karamel, hvor jeg har givet karamellen længere tid på varmen. Wupti, og der er lækre, chewey karameller.

Karamellerne er uden raffineret sukker og er lavet på cashewfløde. Jeg bruger efterhånden cashewfløde til mange ting, da nødderne giver en cremet konsistens, der specielt er perfekt til søde sager. Selvom det måske lyder kompliceret at lave sin egen cashewfløde, så er det bestemt ikke tilfældet. Så skal du have lidt lækkert til weekendens slik eller måske vil prøve dig frem med lidt lækkert til juleknaset, så er de her karameller helt klart et godt bud.

God fornøjelse!

Til en bunke karameller med brunsviger-faktor skal du bruge:

(Opskriften giver ca. 20 karameller.)

2 dl. cashewfløde (laves på 1 del cashewnødder og 2 dele vand)
4 spsk. kokosolie
3 dl. kokospalmesukker
1 dl. agave sirup
1/2 tsk. vanilje
Nip salt
Chokolade til overtræk

Sådan gør du:

Start med at lave din egen cashewfløde dagen inden. Du kan også bruge almindelig fløde, hvis du er mere til det. Opblød 1 dl. cashewnødder i koldt vand i en skål natten over og hæld vandet fra dagen efter. Blend cashewnødderne med 2 dl. vand, indtil der ikke er nogen klumper.

Kom cashewfløde, kokosolie, kokospalmesukker, agave sirup, vanilje og salt i en gryde på fuld varme og kog det op. Når det koger skruer du ned for varmen til middel varme og rører i det i 20-25 min., så det ikke brænder på. Du kan godt gå til og fra det, uden der sker noget. Men hold øje for en sikkerhedsskyld og rør i det en gang imellem. Når massen bliver tyk og en smule sej, kan du hælde en lille klat på en tallerken. Bliver den fast i det, så er den færdig og kan hældes i en firkantet beholder og stilles på køl. Lad den gerne stå natten over, indtil karamellen er fast men stadig chewy.

Skær karamellen ud i mundrette stykker, overtræk med chokolade og stil på køl, indtil chokoladen har sat sig.

Karameller