Tag: Peanuts

Chokolade peanut cookies

Chokolade peanut cookies

Påsken er over os lige om lidt, og normalt betyder det hyggeligt samvær med familien med et næsten overdådigt påskebord med alverdens lækre sager. Det er ikke tilfældet i år – men det betyder jo ikke, at man ikke skal have lidt lækkert alligevel. Og…

Snickerskage

Snickerskage

Det er virkelig ikke noget at råbe hurra for det her vejr! Det er mørkt og koldt med snuskregn, og det er bare generelt ikke særligt spændende efterårsvejr lige for tiden. Det eneste positive ved det er, at det indbyder til indehygge og BAGNING! Så…

Snickerskugler med bønner

Snickerskugler med bønner

//Opskrift på snickerskugler med bønner er sponsoreret af Toftkær//

For et par uger siden lykkedes det mig endelig at knække koden til at bruge bønner i mine sødere sager, hvor jeg bl.a. fik lavet de her konfektkugler med bønner. Den opskrift indeholder nogle knap så søde, men yderst lækre mundrette stykker, og siden har jeg arbejdet videre med at lave en sødere opskrift med de kære bønner. For at være ærlig så smager sådanne bønner jo ikke specielt lækkert i sig selv – ikke i det søde køkken i hvert fald. Jeg har prøvet mig utallige gange med både kogte og tørrede bønner, og for nu er der kommet den her opskrift på snickerskugler med bønner ud af det.

Jeg elsker peanutbutter, og dadler er bare en fantastisk lille frugt til at give sødme. Med de to ingredienser lover jeg dig, at du slet ikke kan smage bønnerne i opskriften. Til gengæld giver bønnerne fra Toftkærs bønneblanding “Protein Food No 02” noget helt særligt til konsistensen og sørger for, at der er saft og kraft i hver kugle. Jeg vil derfor mene, at de her snickerskugler med bønner er en ret så god sag at have i køleskabet til om eftermiddagen, når den lille snacksult melder sig. Men de vil bestemt også gøre sig godt på både på slikfadet fredag aften eller til de mange kommende julesnolderfade. Bønneblandingen indeholder Limabønner, Pintobønner og hvidebønner og fungerer helt perfekt til de her lyse snickerskugler.

Og hvem kan ikke li’ at sætte tænderne i en snickers? Ja, jeg kender i hvert fald ikke mange, der vil takke nej til sådan en bar. Så er du også på snickersholdet, så håber jeg, du vil kaste dig ud i opskriften.

God fornøjelse i køkkenet 🙂

Til 20 snickerskugler med bønner skal du bruge:

15 dadler
100 g usaltede peanuts
2 spsk. peanutbutter
1/2 tsk. vaniljeessens
2 spsk. kogte bønner (Toftkærs “Protein Food No 02”)
Nip salt
Mørk chokolade til overtræk

Sådan gør du:

Start aftenen inden med at sætte dine bønner i blød i vand i en beholder med låg. Bønnerne udvider sig, så der skal være godt med vand i. Lad stå natten over og hæld vandet fra dagen efter. Selvom den her opskrift kun kræver små mængder bønner, så er det ikke så let kun at koge til 2 spsk. bønner. Derfor koger jeg en større portion, så jeg får omkring 1 dl. kogte bønner. Du kan altid vælge at fordoble portionen på de her snickerskugler eller bruge resten af de kogte bønner til noget andet som fx mine opskrift på konfektkugler med bønner.

Kom bønnerne i en gryde med 2 dele vand (1 dl bønner  = 2 dl vand). Jeg kogerne bønnerne ved middel varme, så de kan passe sig selv, og jeg kun en gang imellem skal røre i dem. Det tager lidt tid, men gør, at jeg ikke skal hænge over gryden hele tiden. Kog bønnerne godt bløde – gerne så det er en klistret masse – og afkøl.

Udsten dadlerne. Er dadler for hårde, kan du hælde kogende vand over og lade stå og trække i et par minutter. Kom alle ingredienserne i en blender og blend til en nogenlunde ensartet masse, men gerne rustik. Peanutsene kan godt være svære at blende, da massen bliver sej. Stil massen på køl i 20 min., tril til kugler og stil på køl igen, mens chokoladen smeltes. Overtræk snickerskuglerne med chokolade.

Mums, så har du lækre sundere snickerskugler med masser af gods i!

Snickerskugler med bønner