Tag: Kokossukker

Chokolade roulade

Chokolade roulade

Der findes roulade med flødeskum, roulade med syltetøj, roulade med flødeskum og syltetøj, og så findes der roulade med chokolade – lige præcis som den her chokolade roulade. Den her udgave er lavet glutenfri, men frygt ej. Rouladen er lige så luftig, som du kender…

Krydderkage med sød kartoffel

Krydderkage med sød kartoffel

Navnet antyder måske, at du har fået fingrene i en efterårskage. Men det er ikke tilfældet. Hos mig kan man sagtens spise krydderkage hele året rundt – selvom kanel normalt er noget, man forbinder med efterårets og julens søde bagværk. Det skal ikke holde mig…

Blommetærte

Blommetærte

Den her opskrift MÅ du ikke gå glip af! Det er frugttærte, når det er bedst – og så er opskriften tilmed lavet på havregryn og er uden raffineret sukker. Blommetærte du kan have klar på en halv time. Mums siger jeg bare.

Når eksperimentet endelig lykkes

I de her hjemmearbejdsdage i krisetiden kalder på noget lækkert. Jeg har længe eksperimenteret med mørdej på en lidt sundere eller anderledes måde, men det har ikke rigtig lykkedes – før nu. Jeg ville gerne have en mørdej uden gluten og helst på en basis ingrediens, som man normalt har i hjemmet. Den skulle også være uden raffineret sukker og uden smør. Men det sidste er ikke lykkes endnu. Derfor er den her opskrift på blommetærte bagt med margarine.

Havregryn, havremel, porøs mørdej

Den magiske ingrediens i blommetærten her er havregryn. Det giver både en lidt sød smag til kagen og giver en porøs konsistens til den færdigbagte tærtekant. Og det elsker jeg ved en tærte!

Det er jo ikke lige frem sæson for blommer, men det var, hvad min fryser bød på, da mørdejen endelig sad i skabet. Har du ikke lige blommer i hjemmet, så kan du sagtens lave tærte med andet frugtfyld. Prøv f.eks. med jordbær eller med æble, kanel og mandler. Er du ude i de smage, kan du også tage et kig på mine opskrifter på crumblekage med jordbær og rabarber eller æblecrumble.

God fornøjelse i køkkenet 🙂

Blommetærte
Forb. tid
10 min
Tilb. tid
25 min
 
Antal: 1 tærte
Ingredienser
Mørdej
  • 2,5 dl havregryn
  • 3 spsk. kokossukker
  • 75 g margarine
  • 2 spsk. vand
Blommefyld
  • 300 g blommer
  • 4 spsk. kokossukker
  • 1 tsk. vanilje
  • Sjat vand
  • Håndfuld hasselnødder
Sådan gør du
  1. Blend havregrynene i en minihakker, så det bliver til mel

  2. Kom havremel i en skål med kokossukker

  3. Ælt margarine sammen med havremel og kokossukker, til det samler sig

  4. Tilsæt vand, så massen bliver en smule klistret

  5. Stil mørdejen på køl i mindst 30 min.

  6. Kom blommer i en gryde sammen med kokossukker, vanilje og en sjat vand. Jeg bruger frosne blommer, så blandingen skal have lidt længere tid. Varm det op ved middel varme, indtil blommerne er bløde

  7. Tag mørdejen ud fra køl og fordel den i én stor tærteform eller i fire små. Du kan både drysse mel på bordet og rulle forsigtigt ud, men dejen er porøs. Eller pres dejen ud i tærteformen

  8. Fordel blommefyldet i tærteformen og undgå helst at få alt for meget væske med

  9. Hak hasselnødderne og fordel over tærten

  10. Bag tærten i ovnen i 200 grader i 20-25 min.

Kanelkage

Kanelkage

Kanelkage er en klassiker, der vækker mange minder fra min barndom. En af min mors veninder har gennem min opvækst ofte bagt kanelkage, som jeg har mæsket i mig i sommermånederne. Sådan en helt blød og svampet kage med skøn kaffeglasur på toppen. Nøj! Det…

Chokolademuffins med kaffe

Chokolademuffins med kaffe

Jeg er ikke typen, der praler eller hylder mig selv… men lige med de her chokolademuffins med kaffe sker der en undtagelse. For det er noget af det lækreste, der længe er blevet til i mit køkken… De her chokolademuffins har en intens smag af…

Kakao karameller

Kakao karameller

Jeg har en lille svaghed for karameller – særlig guldkarameller. Mhmmmm… Den lidt seje karamel, der sætter sig mellem tænderne og den sprøde chokolade, der knaser skønt. Mums! Derfor har jeg også lavet min egen version karameller – både helt plain, hvor de smager lidt af brunsviger, og nogle med kaffe for kaffeelskeren. Og jeg har igen været en tur i køkkenet og laver en variation. Denne gang med kakao.

De her kakao karameller er lige som mine andre karamelopskrifter både syndige, bløde og dejligt chewey med en dejlig brændt smag – og det er selvfølgelig alt sammen uden raffineret sukker og almindelig mælkeprodukt.

Rå kakaopulver eller ej

Meeen… man skal være til smagen af kakao. For i den her opskrift skal du slutte af med at rulle kakao karamellerne en tur i rå kakaopulver. Det har en lidt bitter smag, men jeg synes, det står helt fint til den søde karamel. Du kan selvfølgelig altid vælge at bruge kakaopulver, hvor der er tilsat lidt sødt i, hvis den rå version bliver liiiige lidt for rå til dig.

Prøv måske også at undlade kakaopulveret udenpå og brug det kun i selve karamelmassen.

Skal karamellerne være bløde som smør eller hårde som bolsjer?

Hvis du spørger mig, så skal de være begge dele! Hvorfor gå på kompromis, når man kan få det hele…

Kakao karamellerne får i den her opskrift lov til at simre og blive en ret sej masse. Det giver effekten af et karamelbolsje, der er hårdt, når det kommer ind i munden, men ret hurtigt bliver blødt som smør. Det kan jeg rigtig godt li’. Men er du ikke til det, så giv karamelmassen 20-30 min. i stedet for.

Du må bare endelig ikke give dem for lidt, for så sætter karamelmassen sig ikke rigtigt og bliver mere bare til en gele-agtig sag.

God fornøjelse i karamelkøkkenet 🙂

Kakao karameller
Forb. tid
5 min
Tilb. tid
40 min
 
Antal: 40 stk.
Ingredienser
  • 2 dl cashewfløde (laves på 1 dl cashewnødder og 2 dele vand)
  • 4 spsk. kokosolie
  • 3 dl kokossukker
  • 1 dl agave sirup
  • 3 spsk. kakao
  • Nip salt
Sådan gør du
  1. Start med at lave din egen cashewfløde. Du kan også bruge almindelig fløde, hvis du er mere til det. Opblød 1 dl cashewnødder i koldt vand i mindst et par timer

  2. Hæld vandet fra cashewnødderne og blend dem sammen med 2 dl vand i en blender, indtil der ikke er nogen klumper

  3. Kom cashewfløde, kokosolie, kokossukker, agave sirup, kakao og salt i en gryde på fuld varme og kog det op

  4. Når det koger skruer du ned for varmen til middel varme og rører i det i 30-40 min., så det ikke brænder på. DU kan godt gå til og fra det, uden der sker noget. Men hold øje for en sikkerhedsskyld og rør i det en gang imellem

  5. Når massen bliver tyk og en smule sej, kan du hælde en lille klat på en tallerken. Bliver det fast i det, så er den færdig og kan hælde i en beholder og stilles på køl

  6. Mens karamellen stadig er lidt lun, skærer du den ud i mindre stykker

  7. Tril hvert stykke til en kugle

  8. Tril dem i kakaopulver

  9. Lad dem sætte sig og opbevar dem i en lufttæt beholder

Pebernødder

Pebernødder

Endnu en af julens klassikere har været en tur i maskinen hjemme hos mig. For man kan vel ikke gå igennem julen uden at sætte tænderne i nogle sprøde pebernødder? Derfor har jeg givet mig i kast med min egen version af pebernødder, der både…

Kokostoppe

Kokostoppe

Reklame | opskrift på kokostoppe i samarbejde med Toftkær Det er blevet tid til endnu en opskrift på nemme lækkerier fra Toftkærs basisprodukter. Toftkær har nemlig et stort udvalg af basisprodukter, som du kan bruge til alverdens søde sager. Men det er ikke altid, at…

Chokoladecookies med mandelsmør

Chokoladecookies med mandelsmør

Reklame | opskrift på chokoladecookies med mandelsmør i samarbejde med Toftkær

Juleforberedelserne er så småt sat i gang hjemme hos mig. Jeg allerede har lavet den første portion traditionelle vaniljekranse og de her karameller med peanutbutter, som jeg delte tidligere på ugen. Der skal jo lidt lækkert til hele december, så man ikke skal vente heeeelt til juleaften med at sætte tænderne i lækkerierne. Derfor får du nu opskriften på de her nemme og lækre chokoladecookies med mandelsmør. Så kan du starte på julelækkerierne allerede nu. Ingen siger jo, at lækkerierne absolut skal være brunkager, vaniljekranse og pebernødder… 🙂

Og er det ikke noget med, at man skal stille cookies & milk frem til julemanden? 😉

Basisprodukter kan altså også noget

Toftkær har et ret stort udvalg af basisprodukter, som du kan bruge i rigtig mange ting. Vidste du, at de har alt fra kerner, mel, bønner og sukker? Og er man kreativ, kan sagerne trylles om til lækre ting. Til den her opskrift har jeg kastet mig over deres kokossukker (fordi jeg eeelsker den karamelsmag, kokossukker giver) og mandelmel.

Det lyder måske ikke som den helt store vildskab i kreativiteten, men mandelmelet skal du lave til din egen mandelsmør, så chokoladecookiesene får en dejlig sprødhed. Du skal have tålmodighed, for mandelsmør er ikke noget, der kommer på fem min., men det er stadig nemt og kræver blot en minihakker.

Så kast dig ud et søndagsprojekt og lav de her nemme chokoladecookies, der er bløde i midten og sprøde i kanten. God fornøjelse.

Chokoladecookies med mandelsmør
Forb. tid
20 min
Tilb. tid
12 min
 
Antal: 16 stk.
Ingredienser
  • 1 pose mandemel
  • 100 g kokossukker
  • 1 æg
  • 200 g mørk chokolade
  • 25 g kokosolie
  • 0,5 tsk bagepulver
  • Nip salt
Sådan gør du
  1. Start med at lave mandelsmørret ved at blende mandelmel. Det tager omkring 10-12 min. i en minihakker

  2. Smelt 150 g af den mørke chokolade, tilsæt kokosolien og lad det smelte sammen

  3. Pisk æg of kokossukker luftigt. Kom chokoladeblandingen og mandelsmør i og bland godt sammen

  4. Bland mel, bagepulver og salt sammen i en anden skål og sigt det i ægge- og chokoladeblandingen. Bland det hele godt sammen, hak og vend de sidste 50 g. mørk chokolade i

  5. Tril 20 kugler og fordel dem på en bageplade

  6. Tryk hver kugle flad og bag dem i ovnen ved 175 grader varmluft i 10-12 min., så de er sprøde i kanten og bløde i midten. Nyd dem gerne lune

Snickerskage

Snickerskage

Det er virkelig ikke noget at råbe hurra for det her vejr! Det er mørkt og koldt med snuskregn, og det er bare generelt ikke særligt spændende efterårsvejr lige for tiden. Det eneste positive ved det er, at det indbyder til indehygge og BAGNING! Så…

Æblemuffins med poppede quinoa

Æblemuffins med poppede quinoa

//Opskrift på æblemuffins med poppede quinoa reklame i samarbejde med Toftkær// Nu kan vi vist ikke længere se os bort fra efteråret, og måske må vi også kaste lange blikke efter det flotte solskinsvejr. Men det gode ved, at det koldere vejr er over os, er,…

Brunsviger

Brunsviger

Når der er fødselsdag, så skal der være brunsviger på bordet. Sådan er det i hvert fald i min familie, hvor jeg gennem hele min barndom har været vant til at få serveret den fynske hofret til enhver fødselsdag. Selvfølgelig med en masse huller med guf i, hvid glasur og en masse snolder ovenpå… Det kan liiige blive lidt for stor en mundfuld for mig, der egentlig ikke har så sød en tand. Siger hende, der elsker at bage kage og lave søde sager (!).

Så da jeg havde fødselsdag, kastede jeg mig ud i en lidt anderledes udgave på den her brunsviger, hvor det hvide sukker er udskiftet med kokossukker, mælk med plantedrik – jeg er en sucker for havredrik, så den røg i – og smør med en plantebaseret smørbar. Både plantedrikken og smørbaren er fra Naturlig (ingen reklame, men en kæmpe anbefaling herfra), og jeg siger dig, det var en succes at lave en plantebaseret brunsviger.

Brunsvigeren her er luftigt, let og stadig snasket. Så du opdager slet ikke, at det ikke er den traditionelle “brunner”. Jeg tog fusen på min kæreste, der er brunsvigerfan no. 1, med den her opskrift. Han var skeptisk, for “man kan jo ikke bage klassikeren uden rigtig smør og sukker”. Er du også lidt skeptisk, så kom igen, når du har bagt den her, så kan vi tale om det 😉

God fornøjelse!

Brunsviger
Forb. tid
1 t
Tilb. tid
12 min
 
Antal: 6 personer
Ingredienser
Dejen
  • 1,25 dl plantedrik
  • 50 g plantesmør
  • 1 spsk kokossukker
  • 25 g gær
  • Nip salt
  • 1 æg
  • 250-300 g mel (jeg bruger speltmel)
Topping
  • 150 g plantesmør
  • 150 g kokossukker
Sådan gør du
Dejen
  1. Lun plantedrikken i en gryde, til den er lillefingervarm, og smuldr gæren i den. Rør sammen, indtil gæren er opløst

  2. Hæld gærblandingen i en røreskål, kom plantesmør, kokossukker, salt, æg og mel i og bland det sammen enten med en ske eller på en røremaskine. Rør godt sammen til en klistret dej, hvor dejen slipper skålen

  3. Fordel dejen i en form, og lad den hæve et lunt sted i 30 min. til 1 time. Jeg bruger en form på 10x20 cm.

Topping
  1. Smelt plantesmør og kokossukker i en gryde og lad det boble op til en karamel

  2. Lav fordybninger i dejen med en våd ske og hæld karamelblandingen over dejen

  3. Bag kagen i ovnen ved 200 grader varmluft i 12-15 min. Vær opmærksom på, at kagen hæve op, og karamellen kan dryppe ned i ovnen. Så hav en bageplade med bagepapir under

  4. Lad kagen afkøle, inden du sætter tænderne i den

Hindbærkage

Hindbærkage

Sommeren er over os, og det betyder sol, varme og bær i massevis! I min have vrimler det med hindbær lige nu, så jeg har været et smut i køkkenet og tryllet de mange søde og friske hindbær om til en lækker hindbærkage. Men ingen…

Crumblekage med jordbær og rabarber

Crumblekage med jordbær og rabarber

Hvis der er noget, der er ualmindeligt lækkert at sætte sine tænder i, så er det en crumblekage – og så er det ovenikøbet også en en utrolig let kage at lave. På under en time kan du servere en lun crumblekage med hvilket som…

Brownie med sorte bønner og peanutbutter

Brownie med sorte bønner og peanutbutter

//Opskrift på brownie med sorte bønner og peanutbutter er sponsoreret af Toftkær//

Vil du sætte tænderne i den lækreste brownie, du nogensinde har smagt? Så skal du prøve den her opskrift på brownie med sorte bønner og peanutbutter. Der findes et utal af opskrifter på brownies, og her får du endnu en af dem – men en, jeg næsten vil garantere dig for, at du vil komme til at elske.

Opskriften smager så syndigt, at du slet ikke vil tænke på, at der er sorte bønner i, og at det raffinerede sukker er skiftet ud med kokossukker og agavesirup. Toftkærs sorte forkogte bønner er med til at give den helt rigtige fylde og saftige konsistens, som jeg synes, en brownie skal have. Samtidig er de også med til at give en hel anden mæthedsfølelse, da kagen her er propfyldt med gode proteiner og fibre.

Bønner i kage er kommet for at blive, og du kan selv prøve. Prøv fx min opskrift på bønnecookies med chokolade og karamel eller chokolade bønnecookies og bliv en del af “Team bønner i kager”.

God fornøjelse i køkkenet 🙂

Til brownie med sorte bønner og peanutbutter skal du bruge

(Opskriften giver ca. 12 stykker)

1 dl forkogte sorte bønner fra Toftkær
200 g mørk chokolade
100 g kokosolie
3 æg
110 g kokossukker
60 g agave sirup
1 tsk. vanilje/vaniljeekstrakt
100 g mel (jeg bruger boghvedemel)
1/2 tsk. bagepulver
Nip salt
100 g peanutbutter


Sådan gør du:

Kog bønnerne i 10 min. og lad dem afkøle en smule. Imens hakker du chokoladen og smelter det sammen med kokosolien. Pisk æg, kokossukker og vanilje luftigt. Blend de kogte bønner og kom dem i æggeblandingen sammen  med resten af ingredienserne undtagen peanutbutter. Pisk til en ensartet masse og hæld dejen i en form på 20×10 cm. Smelt peanutbutteren en smule, så det ikke er så fast i det. Fordel peanutbutteren i baner ovenpå dejen og kør rundt i cirkler i det med en spisepind, så du får et fint mønster i dejen.

Bag kagen i ovnen på 175 grader i 25-30 min. Den skal ikke bage for meget, så hold øje med den. Stikker du en gaffel i den, vil du opleve, at kagen er klæg. Det skal den være, og du må endelig ikke give den længere tid end 30 min. Kagen bager videre, når du tager den ud af ovnen. Så lad kagen køle helt af, inden du skærer den i mundrette stykker.

Brownie med sorte bønner og peanutbutter

Chokoladehapsere med mint og nougat

Chokoladehapsere med mint og nougat

//Opskrift på chokoladehapsere med mint og nougat er sponsoreret af Toftkær// Så er påsken skudt i gang her på matriklen, og det giver jo anledning til at hoppe i køkkenet og kreere lækre snacks til påskebordet. Jeg har derfor i samarbejde med Toftkær lavet den…

Marcipankugler med hasselnøddefyld

Marcipankugler med hasselnøddefyld

//Opskrift på marcipankugler med hasselnøddefyld er sponsoreret af Toftkær// Påsken venter lige rundt om hjørnet, så jeg har været på spil i køkkenet og udviklet opskriften på de her marcipankugler med hasselnøddefyld i samarbejde med Toftkær. For hvad er mere “påsket” end et “påskeæg” lavet…

Tahincookies no. 2

Tahincookies no. 2

Her får du min anden udgave af min opskrift på cookies med tahin – ja for det er jo slet ikke nok med en opskrift 😉

I den her opskrift får du ligesom i opskriften på tahincookies no. 1 en sprød skorpe og en blød midte. Spørger du mig, så er tahin helt fantastisk til at give konsistens i bagværk, og jeg er virkelig ærgerlig over, at jeg ikke har opdaget det noget før.

Den her opskrift på cookies med tahin er helt uden raffineret sukker, er plantebaseret og glutenfri. Men du kan selvfølgelig altid komme normal mælk i i stedet for plantemælken eller bruge almindelig hvedemel, hvis du er mere til det. I den her opskrift på cookies med tahin får du en helt anden konsistens i dejen og udseendet på de færdigbagte cookies end ved opskriften på tahincookies no. 1. Det skyldes brugen af æg, mælk og mængden af tahin i de to opskrifter.

Men de er gode de her, og de er lige, som en cookie skal være. God fornøjelse! 🙂

Alt, du skal bruge til 10-20 stk. cookies med tahin, er:

150 g kokossukker
1 tsk. vanilje
50 g kokosolie
0,5 dl havremælk (eller anden mælk, du foretrækker)
50 g tahin
3 dl mel (jeg bruger gerne boghvedemel for en glutenfri udgave med nøddetoner eller speltmel for en grovere udgave)
50 g mørk chokolade

Sådan gør du:

Smelt kokosolien og kom alle ingredienserne i en blender/minihakker undtagen mørk chokolade. Blend til en ensartet masse. Dejen kan godt blive lidt fast i det. Tag den ud i en skål, hak den mørke chokolade og vend det i dejen.

Fordel en spsk. dej på en bageplade. Dejen flyder ikke ret meget ud, så du skal helst ikke ligge det i en klump, men gerne fordele det i en cirkel, men med lidt højde. Bag midt i ovnen ved 200 grader i ca. 25-30 min. til tahincookies begynder at være gyldne og sprøde i kanten. Tag ud af ovnen og afkøl.

Tip! De kan fint holde sig ved at komme en tur i fryseren. Optø dem enten via stuetemperatur på køkkenbordet eller giv dem en tur i microen.

Cookies med tahin

Tahincookies no. 1

Tahincookies no. 1

Så er det blevet tid til at give tahin en chance i det søde køkken, og det er bestemt også det værd. Umiddelbart lyder tahin ikke som den bedste makker i en kage, men den bløde konsistens er med til at give noget helt særligt…

Bananmuffins med karamel

Bananmuffins med karamel

Bananer i kager er altid en fest – specielt hvis det er sådan nogle lidt for modne af slagsen. Bananer giver nemlig både en fantastisk sødme i dine kager, men bestemt også en dejlig blød og svampet konsistens. Den her opskrift er en variation af…