Tag: karamel

Rabarbersnitter

Rabarbersnitter

Rabarbersæsonen er i fuld gang, og det er bare med at udnytte den! For rabarber kan altså noget, hvad end det er i kager, marmelade, saft eller smoothies. Så jeg har været en tur i haven og tryllet et par stængler rabarber om til den…

Kanelsneglekage med dadel-kanel karamel

Kanelsneglekage med dadel-kanel karamel

Duften af en kanelsneglekage er bare skøn. Sådan en rigtig hjemmelavet, blød, lun og lidt snasket kanelsneglekage. Mmmmh 🙂 Så sådan en har jeg selvfølgelig også i mit kage-repertoire, og opskriften får du lige her. Min version af en kanelsneglekage er lavet på en simpel…

Bananmuffins med karamel

Bananmuffins med karamel

Bananer i kager er altid en fest – specielt hvis det er sådan nogle lidt for modne af slagsen. Bananer giver nemlig både en fantastisk sødme i dine kager, men bestemt også en dejlig blød og svampet konsistens. Den her opskrift er en variation af min all-time-favorite bananmuffins med kanel og chokolade, som jeg har lavet et hav af gange. Fordi det er en opskrift, der altid virker og altid smager godt. Den her gang får du en udvidet version; bananmuffins med karamel – og som tilmed er helt uden fedtstof.

Opskriften på karamelfyldet er min “standard” karamelopskrift, som du bl.a. finder i min opskrift på snack bites med karamel. Det er ikke sikkert, at al karamellen bliver brugt i kagerne, men smid den endelig ikke ud. Den kan jo bruges i en anden opskrift 😉

Alt, du skal bruge til 8 stk. bananmuffins med karamel, er:

2 æg
150 g kokossukker
1 tsk. vaniljepulver
200 g mel
2 tsk. bagepulver
2 modne bananer
1 tsk. kanel
100 g mørk chokolade

Karamelfyld

1 dl. cashewfløde
1,5 dl. kokossukker
1 tsk. vaniljepulver
Nip salt

Sådan gør du

Start med at lave karamellen ved at lave din egen cashewfløde. Du kan også bruge almindelig fløde, hvis du er mere til det. Opblød 1 dl. cashewnødder i koldt vand i en skål natten over eller i mindst fire timer, og hæld vandet fra dagen efter. Blend cashewnødderne med 2 dl. vand, indtil der ikke er nogle klumper.

Kom cashewfløde, kokospalmesukker, vaniljepulver og salt i en gryde på fuld varme og kog det op. Når det koger skruer du ned for varmen til middel varme og rører i det i 10-15 min., så det ikke brænder på. Du kan godt gå til og fra det, uden der sker noget. Men hold øje for en sikkerhedsskyld og rør i det en gang imellem. Når massen begynder at tykne, hælder du det på glas og stiller på køl.

Pisk æg, kokossukker og vaniljepulver luftigt. Bland mel, bagepulver og kanel i en anden skål. Bland det hele sammen med de moste bananer med et piskeris/elpisker. Hak chokoladen og vend det i dejen. Fordel dejen i muffinsforme og kom en klat karamel i hver form. Tryk det evt. ned, så det er helt dækket af dejen. Bag ved 200 grader i 15 min.

Tip! Kagerne kan godt virke lidt tørre, når de er kølet af. Spis dem derfor, mens de er lidt lune. Men kagerne fungerer også rigtig godt fra frost. Varm dem i microen eller ovnen og de bliver dejligt svampet.

Bananmuffins med karamel

Snack bites med karamel

Snack bites med karamel

Har du prøvet mine snack bites med peanutbutter og tahinsmag og er lige så enig med mig i, at den opskrift altså bare kan noget helt specielt, så vil du helt sikkert også kunne li’ den her opskrift på snack bites med karamel. Ja, du læste…

Bønnecookies med chokolade og karamel

Bønnecookies med chokolade og karamel

//Opskrift på bønnecookies med chokolade og karamel er sponsoreret af Toftkær// Så kom 2019 og jeg fik en ny kasse fra min kære samarbejdspartner Toftkær. Fyldt med en masse lækre sager OG fire helt nye produkter, som de har lanceret her i januar. De har…

Fyldte chokolader med hindbærkaramel

Fyldte chokolader med hindbærkaramel

Sagde hun fyldte chokolader med hindbærkaramel? Kan det nu også laves i en “sødere” og “sundere” udgave? Nej, det kan det da ikke. Fyldte chokolader er da smækfyldte med sukker og lækre sager, som bare hører sig til – især her i juletiden. Men jo, du læste rigtigt. Jeg har kastet mig ud i en “sundere” udgave af fyldte chokolader med hindbærkaramel, hvor chokoladen er lavet på en meget mørk en af slagsen på mindst 70%, og karamellen er lavet på ikke raffineret sukker – og på plantefløde, for dem der ikke er til almindelige mælkeprodukter. Bum! Var det noget? Så dyk ned i opskriften her og prøv dig frem med chokoladetemperering.

Hindbærkaramellen er en videreudvikling af min tidligere karamel, som jeg bl.a. har brugt i opskriften på quinoabar med karamel, karameller og kaffekarameller. Den skal bare ikke have så lang tid her, for den må godt være lidt fyldende til de fyldte chokolader. Det gør det kun nemmere og hurtigere at bikse sammen!

Så har du mod på en lille udfordring, som jeg garanterer dig, er hele tiden værd i køkkenet, så skal du kaste dig ud i det her projekt med fyldte chokolader med hindbærkaramel. Jeg lover dig, at jeg på bedste vis guider dig til en lækker hindbærkaramel og temperering af chokolade.

God fornøjelse!

Til en omgang fyldte chokolader med hindbærkaramel skal du bruge:

(Opskriften giver ca. 20 chokolader)

80g frosne hindbær
1 dl. cashewfløde (du kan sagtens bruge almindelig fløde, hvis du er til det)
2 spsk. kokosolie
1,5 dl. kokossukker
0,5 dl. agave sirup
1 tsk. vaniljeekstrakt
200 g mørk chokolade til overtræk

Sådan gør du:

Start med at lave din egen cashewfløde dagen inden. Du kan også bruge almindelig fløde, hvis du er mere til det. Opblød 1 dl. cashewnødder i koldt vand i en skål natten over, og hæld vandet fra dagen efter. Blend cashewnødderne med 2 dl. vand, indtil der ikke er nogen klumper.

Kom dine frosne hindbær i en pose og kvas dem, indtil du har små stykker hindbær. Kom cashewfløde, kokosolie, kokossukker, agavesirup, vanilje og hindbær i en gryde på fuld varme og kog det op. Når det koger skruer du ned for varmen til middel varme og rører i det i 20 min., så det ikke brænder på. Du kan godt gå til og fra det, uden der sker noget, men hold øje for en sikkerhedsskyld og rør i det en gang imellem. Når massen er tyknet, hælder du det på glas og stiller på køl.

Temperering

Vil du have det allerbedste resultat med dine chokolader, skal du temperere din chokolade. Her skal du arbejde med tre temperaturer; 52-29-31.

Step 1:

Hak din chokolade, hæld 2/3 af den i en skål og kom det over et vandbad. Lad vær med at koge for fuld knald, men på middel varme. Her er det vigtigt, at du holder øje med temperaturen. Chokoladen skal smelte og have en temperatur på 52 grader. Når den rammer den temperatur, tager du skålen af varmen/vandbadet.

Step 2:

Kom den sidste 1/3 i chokoladen og rør det sammen, til det smelter til en ensartet masse. Her skal chokoladen køle til en temperatur på 29 grader. Det kan tage lidt tid, så du kan godt gå til og fra den. Men hold øje med temperaturen!

Step 3:

Når din chokolade har ramt 29 grader, skal skålen en tur over vandbad igen. Den her gang ved lav varme, så chokoladen kun lige bliver varmet op til 31 grader.

Hæld din chokolade i en chokoladeform (jeg bruger en i silikone, men du kan også bruge en i hårdt plast). Når hullerne er fyldt, er det vigtigt, at du banker formen et par gang mod bordet, så eventuelle lufthuller forsvinder. Vend hovedet på chokoladeformen over din skål, så overskydende chokolade kommer ud. Slut med at skrabe chokoladeformens overflade, så det kun er i hullerne, der er chokolade. Stil formen på køl, indtil chokoladen har sat sig. Er den tempereret korrekt, sætter den sig hurtigt.

Mens du venter på chokoladen, skal du lige holde øje med resten af den smeltede chokolade. Den skal gerne holde en temperatur på 31 grader.

Når chokoladen er klar, kommer du din hindbærkaramel i alle hullerne. Fyld ikke helt op til kanten, da der skal et chokoladelåg ovenpå. Hæld din sidste smeltede chokolade over, bank chokoladeformen et par gange mod bordet og skrab overskydende chokolade væk, så hver chokolade er plan med chokoladeformen.

Stil på køl og lad chokoladerne sætte sig. Når de er klar, kan du, hvis du har brugt en silikoneform, forsigtigt tage chokoladerne ud af formen, og hvis du bruger en hård plastform kan du vende den på hovedet og forsigtigt banke på siden. Så falder chokoladerne ud.

Fyldte chokolader med hindbærkaramel

Quinoabar med karamel

Quinoabar med karamel

//Sponsoreret af Toftkær// Så har jeg igen været i køkkenet og kreeret en ret så lækker quinoabar med karamel, hvis jeg selv skal sige det. Igen er peanutbutter og poppede quinoa mine favoritter, når jeg skal lave barer, for de udgør altså noget ret lækkert…