Tag: Dadelkaramel

Kiksebar med dadelkaramel

Kiksebar med dadelkaramel

Kiksebar med dadelkaramel – lyder det ikke lækkert? De minder lidt om en god Twix, og det er da også den chokoladebar, jeg havde i tankerne, da jeg kastede mig ud i at lave den her opskrift. Igen kommer du ikke udenom at sætte tænderne…

Kiks med dadelkaramel

Kiks med dadelkaramel

Kiks med dadelkaramel er min version af småkagen Toffeepop. Da jeg var barn, var de her er kæmpe hit at have med på familieudflugter. For altså – kiks, karamel og chokolade – mere simpelt og lækkert kan det da ikke blive. Derfor blev jeg da…

Fudgebar med dadelkaramel

Fudgebar med dadelkaramel

Fudgebar med dadelkaramel er en simpel og rimelig nem opskrift på super lækre barer. Alt du skal bruge er otte ingredienser, et par timers tålmodighed, og så har du den lækreste snack til aftenhyggen, eller hvis du er på farten.

Opskriften på de her fudgebar med dadelkaramel er en opskrift, jeg har afprøvet længe, og faktisk kommer bunden fra en anden opskrift, jeg faldt over for et par år siden. Den er helt genial, hvis du spørger mig, og du kan både bruge den, som jeg gør i opskriften herunder, eller blot skære den ud til små karameller eller fudges. Det gør jeg til den søde juletid – og det er et hit.

Har du lyst til at prøve at sætte tænderne i en chewey, lidt sej og lækker, blød bar, så skal du prøve den her fudgebar med dadelkaramel. Herhjemme holder de ikke ret lang tid – så jeg anbefaler klart at lave en stor portion 🙂

Alt du skal bruge til fudgebar med dadelkaramel er:

Bund

125 g marshmellows (jeg bruger en sukkerfri variant fra helsekosten)
170 g mørk chokolade (jeg bruger en sukkerfri variant fra helsekosten eller en sødet med kokossukker på 92%)
10 dråber stevia (jeg bruger en med karamelsmag)

Dadelkaramel

16 dadler
4 spsk. peanutbutter
2 tsk. vaniljeekstrakt
Nip salt

Overtræk

Mørk chokolade (jeg bruger en sukkerfri variant sødet på stevia eller kokossukker)

Sådan gør du:

Bunden
Smelt chokoladen over et vandbad og tilsæt marshmellows lidt ad gangen, når chokoladen er helt smeltet. Når chokolade og marshmellows er blevet til en ensartet masse, tilsættes steviadråberne og massen hældes i en form, så bunden bliver omkring 0,5-1 cm. høj. Der skal arbejdes lidt hurtigt her, da massen hurtigt sætter sig og kan være svær at smøre ud i hele formen. Stil massen på køl et par timer.

Dadelkaramellen
Udsten dadlerne, kog noget vand og hæld det over dadlerne. Lad det stå i små 10 min og blend alle ingredienserne til karamellen. Skær bunden ud i aflange barer i den størrelse, som du ønsker, og smør karamellen ud på hver enkelt. Stil i køleskabet igen til karamellen er blevet en smule mere fast (den bliver aldrig helt fast, men den skal lige køle lidt af, inden du kan overtrække med chokolade).

Overtræk
Smelt chokolade og overtræk barerne og lad dem stå på køl igen til chokoladen har sat sig.

Tip! De smager allerbedst, når de får lov til at stå i et par timer og “sætte sig”. Men de klarer sig nu også ret fint, hvis man ikke kan vente med at sætte tænderne i dem.

Fudgebar med dadelkaramel

Peanutbutterbar med quinoa, dadelkaramel og chokolade

Peanutbutterbar med quinoa, dadelkaramel og chokolade

Peanutbutterbar med quinoa, dadelkaramel og chokolade er den mest lækre kombination, jeg længe har smagt. Peanutbutterbaren er en lækker kombination af min chokoladebar med poppede quinoa og peanutbutterbar med poppede quinoa sammen med en blød dadelkaramel. Den føles en smule mere syndig end de andre…