Tag: Chokolade

Chokolade roulade

Chokolade roulade

Der findes roulade med flødeskum, roulade med syltetøj, roulade med flødeskum og syltetøj, og så findes der roulade med chokolade – lige præcis som den her chokolade roulade. Den her udgave er lavet glutenfri, men frygt ej. Rouladen er lige så luftig, som du kender…

Chokolade is

Chokolade is

Nu er der vist ingen tvivl om, at det er blevet isvejr! Derfor kommer der her endnu en opskrift på en lækker og yderst nem is. Den her gang får du opskriften på en chokolade is, hvor du kun skal bruge 5 ingredienser. Ja kun…

Chokolade peanut cookies

Chokolade peanut cookies

Påsken er over os lige om lidt, og normalt betyder det hyggeligt samvær med familien med et næsten overdådigt påskebord med alverdens lækre sager. Det er ikke tilfældet i år – men det betyder jo ikke, at man ikke skal have lidt lækkert alligevel. Og hey – de her cookies er slet slet ikke forbeholdt påsken. De fungerer aldeles perfekt hele året rundt 😉

En cookie med det hele; sprød udenpå og blød indeni

De her cookies med chokolade og peanut har jeg testet de sidste par uger. Både i forhold til bagetiden, og hvordan de tager sig ud i dagene efter, de er bagt. For mig er det nemlig vigtigt, at en cookie er sprød udenpå, men blød indeni – og ikke kun den dag, de er bagt. De skal kunne holde sig i flere dage uden at blive tørre eller alt for bløde. Alt det er de her!

Peanut, peanut og mere peanut

Jeg er ret vildt med peanut og synes, det fungerer ret så godt i bagværk. Men er du ikke så vild med peanut, så skal du ikke holde dig fra at bage de her cookies. Bare udskift peanutbutteren med anden nøddesmør som hasselnøddecreme eller mandelsmør. De saltede peanuts er heller ikke et must, men giver i følge mig det lille ekstra, der skal til i cookies.

Er du derimod også helt tosset med peanut, så skal du bare slå dig løs. God fornøjelse i køkkenet 🙂

Psst! Nu hvor vi snakker om cookies, hvad siger du så til at prøve de her chokoladecookies med mandelsmør? De har intens kaffesmag og er dejligt sprøde 🙂

Chokolade peanut cookies
Forb. tid
5 min
Tilb. tid
10 min
 
Antal: 24 stk
Ingredienser
  • 100 g margarine
  • 130 g kokossukker
  • 1 tsk. vanilje
  • 1 æg
  • 1 tsk. bagepulver
  • 180 g boghvedemel
  • 2 spsk. peanutbutter
  • 100 g mørk chokolade
  • Lille håndfuld saltede peanuts
Sådan gør du
  1. Pisk margarine, kokossukker, vanilje og æg sammen

  2. Tilsæt bagepulver, mel og peanutbutter og bland det hele godt sammen til en ensartet masse

  3. Hak chokoladen og de saltede peanuts groft og vend det i dejen

  4. Tril kugler af dejen og placer på en bageplade. Flad hver kugle en smule ud - evt. med en ske med lidt vand på

  5. Bag dem i ovnen ved 190 grader i 10 min. til de er gyldne og sprøde i kanten

  6. Sæt hver cookie på en rist for at afkøle, når de er færdigbagt. Opbevar dem i en lufttæt beholder

Chokolademuffins med kaffe

Chokolademuffins med kaffe

Jeg er ikke typen, der praler eller hylder mig selv… men lige med de her chokolademuffins med kaffe sker der en undtagelse. For det er noget af det lækreste, der længe er blevet til i mit køkken… De her chokolademuffins har en intens smag af…

Chokoladecookies med mandelsmør

Chokoladecookies med mandelsmør

Reklame | opskrift på chokoladecookies med mandelsmør i samarbejde med Toftkær Juleforberedelserne er så småt sat i gang hjemme hos mig. Jeg allerede har lavet den første portion traditionelle vaniljekranse og de her karameller med peanutbutter, som jeg delte tidligere på ugen. Der skal jo…

Chokoladehapsere med mint og nougat

Chokoladehapsere med mint og nougat

//Opskrift på chokoladehapsere med mint og nougat er sponsoreret af Toftkær//

Så er påsken skudt i gang her på matriklen, og det giver jo anledning til at hoppe i køkkenet og kreere lækre snacks til påskebordet. Jeg har derfor i samarbejde med Toftkær lavet den her opskrift på chokoladehapsere med mint og nougat. Alt du skal bruge, er en rulle af Toftskærs dadelmasse med kakao og mint, en pose af deres kokospalmesukker, kakao, dadler, hasselnødder, kokosolie og en smule chokolade. Så har du 30 min. så kom med en tur ud i køkkenet og lær at lave din helt egen nougat!

Jeg har valgt at bruge Toftkærs dadelmasse med kakao og mint, men har du i stedet fået fingrene i en af deres andre dadelruller, så hold dig ikke tilbage. Nougat og chokolade går man aldrig galt i byen med, så du vil helt sikkert score point, hvis du disker op med de her nemme og lækre chokoladehapsere.

Du kan også prøve min opskrift på marcipankugler med hasselnøddefyld og forsøde påsken endnu mere.

God fornøjelse! 🙂

Til chokoladehapsere med mint og nougat skal du bruge

(Opskriften giver ca. 20 stykker)

1 rulle Naturlig Sød med kakao og mint fra Toft
75 g hasselnødder
2 spsk. kakao
50 g kokosolie
2 spsk. kokospalmesukker fra Toftkær
2 bløde dadler
200 g mørk chokolade


Sådan gør du:

Kom hasselnødderne på en bageplade og rist dem i ovnen på 175 grader i ca. 10 min. til de er gyldne, og skallen har løsnet sig. Lad hasselnødderne afkøle, og smelt kokosolien imens. Gnid skallen af hasselnødderne og kom dem, smeltet kokosolie, kakao og kokospalmesukker i en minihakker. Kør indtil hasselnødderne har udgivet en masse olie, og massen er blevet tynd og cremet. Udsten de to dadler og kom dem ned til massen i minihakkeren og kør endnu en gang. Massen er nu mere tyk, men stadig cremet.

Begynd at arbejde med Naturlig Sød rullen. Er massen hård, kan du komme den i microen i 10-15 sek. – uden emballagen på selvfølgelig – og ellers kan du arbejde den varm ved at ælte den. Kom massen i en form på 20×10 cm beklædt med bagepapir og tryk massen flad. Fordel hasselnøddecremen oven på dadelmassen og stil på køl.

Smelt den mørke chokolade og hæld det ud over massen og hasselnøddecremen. Stil på køl igen et par timer, skær ud i mundrette stykker og server dine chokoladehapsere.

Chokoladehapsere

Tahincookies no. 1

Tahincookies no. 1

Så er det blevet tid til at give tahin en chance i det søde køkken, og det er bestemt også det værd. Umiddelbart lyder tahin ikke som den bedste makker i en kage, men den bløde konsistens er med til at give noget helt særligt…

Bananmuffins med karamel

Bananmuffins med karamel

Bananer i kager er altid en fest – specielt hvis det er sådan nogle lidt for modne af slagsen. Bananer giver nemlig både en fantastisk sødme i dine kager, men bestemt også en dejlig blød og svampet konsistens. Den her opskrift er en variation af…

Nøddekugler

Nøddekugler

Du kender dem sikkert; de små runde chokoladekugler med nøddeovertræk i den guldfarvede indpakning… De her nøddekugler minder på mange måder om dem, de er bare fyldt med mange flere gode sager! Og så skal du også kun bruge seks ingredienser. Så hvad venter du på? Ud i køkkenet og lav eftermiddagens eller aftenens snack 🙂

De her nøddekugler tager udgangspunkt i mine to andre opskrifter på snack bites med peanutbutter og tahinsmag og snack bites med karamel. Jeg er ikke bleg for at indrømme, at i ni ud af 10 opskrifter, der anvender jeg peanutbutter. Men på det sidste er jeg også begyndt at få øjnene op for tahin. Tahin kan nemlig noget, og selvom den lidt klistrede sesamcreme ser knap så appetitlig ud i sit glas i supermarkedet, så fungerer den virkelig godt i søde sager. Den giver en blød konsistens, som er nem at arbejde med.

Så trænger du til en nem og lækker snack, så kast dig ud i opskriften herunder.

God fornøjelse 🙂

Til en omgang nøddekugler skal du bruge:

200 g dadler
120 g tahin
4 tsk. kakao
Nip salt
100 g. nødder
100-150 g mørk chokolade til overtræk

Sådan gør du:

Start med at riste nødderne på en pande. Når de begynder at få farve tager du dem af og lader dem afkøle. Hak dem til små stykker og del i to portioner.

Udsten dadlerne, kom dem i en blender sammen med tahin, kakao, salt og halvdelen af de hakkede nødder. Kør indtil massen er ensartet og samler sig til en klump. Tril kugler på ca. en tsk. størrelse, stil på en tallerken og kom på køl i en halv times tid.

Hak din chokolade og smelt det. Del evt. chokoladen i to og kom halvdelen af den sidste portion hakkede nødder i den del chokolade.

Overtræk kuglerne med chokolade. De kugler, der ikke er blevet overtrukket med chokoladen, hvor der er nødder i, drysser du de sidste hakkede nødder over. Stil på køl, indtil chokoladen har sat sig og nyd.

Tip! De kan holde sig en lille uge på køl – hvis der da ikke har været et par sultne tænder forbi inden 😉

Nøddekugler

Snack bites med karamel

Snack bites med karamel

Har du prøvet mine snack bites med peanutbutter og tahinsmag og er lige så enig med mig i, at den opskrift altså bare kan noget helt specielt, så vil du helt sikkert også kunne li’ den her opskrift på snack bites med karamel. Ja, du læste…

Müslibarer med kikærter

Müslibarer med kikærter

//Opskrift på müslibarer med kikærter er sponsoreret af Toftkær// Toftkær har igen lanceret en række nye produkter. Denne gang fire økologiske og glutenfrie bageblandiger, der gør det så nemt og hurtigt at bage brød og snacks uden gluten. Bag på alle fire blandinger står der…

Chokolade bønnecookies

Chokolade bønnecookies

//Opskrift på chokolade bønnecookies er sponsoreret af Toftkær//

Jeg er blevet ret vild med Toftkærs nye forkogte bønner. Det gør det langt nemmere og hurtigere for mig at bikse sammen til en omgang cookies, når jeg kommer sent hjem fra arbejde og har lyst til lidt lækkert. Umiddelbart lyder bønner og cookies ikke som en kombi, der er specielt lækker, men det kan jeg love dig for, at det er. Tænk at kunne forene en omgang gode proteiner og fibre med en sødere snack.

Specielt er jeg blevet vild med Toftkærs sorte bønner, der er helt perfekte i mørkere bagværk. Bønnerne er med til at give en mere bastand konsistens, men uden at gøre dit bagværk tungt, og i stedet give en større mæthedsfølelse. Jeg har tidligere brugt de sorte bønner i min opskrift på bønnecookies med chokolade og karamel, og den her gang har jeg igen haft gang i de sorte bønner og gjort opskriften endnu nemmere at bikse sammen. Det kræver kun ni ingredienser og minimal indsats fra dig i køkkenet, og du har de lækreste, sprøde chokolade bønnecookies.

Tip! De klarer sig formidabelt efter en tur i fryseren, så lav en stor portion og frys ned. Så har du til en nem snack i hverdagen.

God fornøjelse i køkkenet 🙂

Til chokolade bønnecookies skal du bruge

(Opskriften giver ca. 10 cookies)

25 g kokosolie
100 g kokospalmesukker fra Toftkær
140 g mel (jeg bruger boghvedemel)
1 dl kogte sorte bønner fra Toftkær
1 æg
Nip salt
1 tsk. bagepulver
2 spsk. kakao
50 g mørk chokolade


Sådan gør du:

Kog bønnerne i vand i 10 min. eller til de er helt kogt ud og bløde. Afkøl bønnerne en smule, inden du arbejder videre med dem.

Kom kokosolie, kokospalmesukker, mel, bønner, æg, salt, bagepulver og kakao i en blender og blend til en ensartet masse. Hold gerne igen med melet og kom i lidt af gangen, da dejen gerne skal være en smule klistret. Hak chokoladen og vend det i dejen.

Placer en spsk. dej på bagepladen og flad den ud til en rund cookie. Bag dem i ovnen ved 175 grader i 25-30 min. til kanterne er sprøde og midten er blød. Afkøl og spis.

Chokolade bønnecookies

Chokolade med honningristet nødder

Chokolade med honningristet nødder

Er du klar på en virkelig nem opskrift på en lækker chokoladesnack? Så får du her min opskrift på en plade chokolade med honningristet nødder, der til dato er min absolutte nemmeste og hurtigste opskrift med kun fire ingredienser. Jeg har tidligere delt min opskrift…

Bønnecookies med chokolade og karamel

Bønnecookies med chokolade og karamel

//Opskrift på bønnecookies med chokolade og karamel er sponsoreret af Toftkær// Så kom 2019 og jeg fik en ny kasse fra min kære samarbejdspartner Toftkær. Fyldt med en masse lækre sager OG fire helt nye produkter, som de har lanceret her i januar. De har…

Snickerskugler med bønner

Snickerskugler med bønner

//Opskrift på snickerskugler med bønner er sponsoreret af Toftkær//

For et par uger siden lykkedes det mig endelig at knække koden til at bruge bønner i mine sødere sager, hvor jeg bl.a. fik lavet de her konfektkugler med bønner. Den opskrift indeholder nogle knap så søde, men yderst lækre mundrette stykker, og siden har jeg arbejdet videre med at lave en sødere opskrift med de kære bønner. For at være ærlig så smager sådanne bønner jo ikke specielt lækkert i sig selv – ikke i det søde køkken i hvert fald. Jeg har prøvet mig utallige gange med både kogte og tørrede bønner, og for nu er der kommet den her opskrift på snickerskugler med bønner ud af det.

Jeg elsker peanutbutter, og dadler er bare en fantastisk lille frugt til at give sødme. Med de to ingredienser lover jeg dig, at du slet ikke kan smage bønnerne i opskriften. Til gengæld giver bønnerne fra Toftkærs bønneblanding “Protein Food No 02” noget helt særligt til konsistensen og sørger for, at der er saft og kraft i hver kugle. Jeg vil derfor mene, at de her snickerskugler med bønner er en ret så god sag at have i køleskabet til om eftermiddagen, når den lille snacksult melder sig. Men de vil bestemt også gøre sig godt på både på slikfadet fredag aften eller til de mange kommende julesnolderfade. Bønneblandingen indeholder Limabønner, Pintobønner og hvidebønner og fungerer helt perfekt til de her lyse snickerskugler.

Og hvem kan ikke li’ at sætte tænderne i en snickers? Ja, jeg kender i hvert fald ikke mange, der vil takke nej til sådan en bar. Så er du også på snickersholdet, så håber jeg, du vil kaste dig ud i opskriften.

God fornøjelse i køkkenet 🙂

Til 20 snickerskugler med bønner skal du bruge:

15 dadler
100 g usaltede peanuts
2 spsk. peanutbutter
1/2 tsk. vaniljeessens
2 spsk. kogte bønner (Toftkærs “Protein Food No 02”)
Nip salt
Mørk chokolade til overtræk

Sådan gør du:

Start aftenen inden med at sætte dine bønner i blød i vand i en beholder med låg. Bønnerne udvider sig, så der skal være godt med vand i. Lad stå natten over og hæld vandet fra dagen efter. Selvom den her opskrift kun kræver små mængder bønner, så er det ikke så let kun at koge til 2 spsk. bønner. Derfor koger jeg en større portion, så jeg får omkring 1 dl. kogte bønner. Du kan altid vælge at fordoble portionen på de her snickerskugler eller bruge resten af de kogte bønner til noget andet som fx mine opskrift på konfektkugler med bønner.

Kom bønnerne i en gryde med 2 dele vand (1 dl bønner  = 2 dl vand). Jeg kogerne bønnerne ved middel varme, så de kan passe sig selv, og jeg kun en gang imellem skal røre i dem. Det tager lidt tid, men gør, at jeg ikke skal hænge over gryden hele tiden. Kog bønnerne godt bløde – gerne så det er en klistret masse – og afkøl.

Udsten dadlerne. Er dadler for hårde, kan du hælde kogende vand over og lade stå og trække i et par minutter. Kom alle ingredienserne i en blender og blend til en nogenlunde ensartet masse, men gerne rustik. Peanutsene kan godt være svære at blende, da massen bliver sej. Stil massen på køl i 20 min., tril til kugler og stil på køl igen, mens chokoladen smeltes. Overtræk snickerskuglerne med chokolade.

Mums, så har du lækre sundere snickerskugler med masser af gods i!

Snickerskugler med bønner

Fyldte chokolader med hindbærkaramel

Fyldte chokolader med hindbærkaramel

Sagde hun fyldte chokolader med hindbærkaramel? Kan det nu også laves i en “sødere” og “sundere” udgave? Nej, det kan det da ikke. Fyldte chokolader er da smækfyldte med sukker og lækre sager, som bare hører sig til – især her i juletiden. Men jo,…

Kiksebar med dadelkaramel

Kiksebar med dadelkaramel

Kiksebar med dadelkaramel – lyder det ikke lækkert? De minder lidt om en god Twix, og det er da også den chokoladebar, jeg havde i tankerne, da jeg kastede mig ud i at lave den her opskrift. Igen kommer du ikke udenom at sætte tænderne…

Raw chokolade

Raw chokolade

Raw chokolade er virkelig en nem og lækker snack her hos mig. Selvom jeg ikke er den store slikspiser, så har jeg en svaghed for chokolade. Og det er slet ikke så svært at lave sin egen chokolade, som man måske skulle tro. Sådan havde jeg det i hvert fald første gang, jeg kastede mig ud i at lave min egen raw chokolade. Det kræver ikke mere end fire ingredienser – det er da til at overkomme! 🙂

Der er heller ingen grænser for, hvilken smag du kan tilsætte i din raw chokolade, og det er helt klart en af de ting, jeg synes, er helt fantastisk ved at lave chokolade selv. Det er easy-peasy, så skal fredags-, lørdags- eller søndagsslikket (ja, den fungerer såmænd også godt mandag, tirsdag, onsdag og torsdag) i huset? Så synes jeg, du skal kaste dig ud i den her opskrift. Det kræver ikke det store udover en lille handletur til helsebiksen, der er leveringsdygtig i kakaosmør.

Alt du skal bruge til raw chokolade er:

100 g kakaosmør

50 g kakaopulver

2 spsk. ris malt sirup

Nip salt

Tilsæt nødder, frysetørret hindbær eller jordbær eller andet, som du gerne vil have i din chokolade. Jeg har valgt at tilsætte hakkede, brændte mandler.

Sådan gør du:

Smelt kakaosmør over et vandbad ved lav varme. Tag det af varmen, tilsæt kakaopulver, ris malt sirup og salt og bland grundigt, så der ikke er nogle klumper. Hæld chokoladen i en form og kom evt. nødder eller anden pynt ovenpå og lad chokoladen stivne. Vil du gerne prøve med brændte mandler lige som jeg, så kan du finde en opskrift herunder. Chokoladen bliver lidt hvidlig af at stå i køleskabet, men det har ingen betydning. Når den har sat sig helt, kan du skære den ud i de ønsker, du ønsker. Velbekomme!

Raw chkolade
Brændte mandler

Til det skal du bruge:

1 dl. mandler

1 dl. vand

1 dl. kokossukker

Vil du have brændte mandler i din chokolade, som jeg har gjort, så skal du starte med at lave dem. Kom både mandler, vand og kokossukker på en pande på højeste varme. Rør i det hele tiden. Lige pludselig begynder det at boble og efterfølgende bliver det lidt “tørt” og begynder at smelte. Skru ned for varmen og lad det smelte, så sukkeroverfladen bliver fin. Tag af panden og hæld på et stykke bagepapir og adskil mandlerne hurtigt. Lad dem køle.

Fudgebar med dadelkaramel

Fudgebar med dadelkaramel

Fudgebar med dadelkaramel er en simpel og rimelig nem opskrift på super lækre barer. Alt du skal bruge er otte ingredienser, et par timers tålmodighed, og så har du den lækreste snack til aftenhyggen, eller hvis du er på farten. Opskriften på de her fudgebar…

Bananmuffins med kanel og chokolade

Bananmuffins med kanel og chokolade

Bananmuffins slår aldrig fejl. De er hurtige og nemme at bikse sammen, og så smager de overdrevet godt. Derfor er det altid den opskrift, jeg tager i brug, hvis jeg hurtigt får brug for en lækker kage. Og så smager de også ret godt, selvom de…