Tag: Cashewfløde

Kakao karameller

Kakao karameller

Jeg har en lille svaghed for karameller – særlig guldkarameller. Mhmmmm… Den lidt seje karamel, der sætter sig mellem tænderne og den sprøde chokolade, der knaser skønt. Mums! Derfor har jeg også lavet min egen version karameller – både helt plain, hvor de smager lidt…

Peanutbutter karameller

Peanutbutter karameller

Den søde juletid er begyndt virkelig at sætte ind hjemme hos mig. Jeg har været i køkkenet og videreudvikle på sidste års opskrift på karameller. Måske har du prøvet den? Det var en succes, så hvorfor ikke lave en version igen i år? Jeg er…

Snack bites med karamel

Snack bites med karamel

Har du prøvet mine snack bites med peanutbutter og tahinsmag og er lige så enig med mig i, at den opskrift altså bare kan noget helt specielt, så vil du helt sikkert også kunne li’ den her opskrift på snack bites med karamel.

Ja, du læste rigtigt; med karamel. Blød, rund og sød karamel, der lige giver det ekstra luksus til de små snack bites. Så hvis mine snack bites med peanutbutter og tahin ikke smagte godt nok i forvejen, ja så gør de det i hvert fald nu med den her cashew-kokos-karamel, jeg har tilføjet opskriften.

De her snack bites med karamel består kun af ni ingredienser og er utrolig nemme at fremtrylle. Jeg har valgt kun at lave dem med peanutbutter, da jeg virkelig er sucker for peautbutter. Men jeg er sikker på, at karamellen går lige så fint sammen med tahin-udgaven.

Så trænger du til en nem og lækker snack, der oveni købet er plantebaseret og uden raffineret sukker, så kast dig ud i opskriften herunder.

God fornøjelse 🙂

Til en omgang snack bites med karamel skal du bruge:

Karamel
1 dl cashewfløde
1,5 dl kokospalmesukker
1 tsk. vaniljepulver
Nip salt

Snackbites
200 g dadler
120 g peanutbutter
4 tsk. kakao
Nip salt
100-150 g mørk chokolade til overtræk

Sådan gør du:

Start med at lave karamellen ved at lave din egen cashewfløde. Du kan også bruge almindelig fløde, hvis du er mere til det. Opblød 1 dl. cashewnødder i koldt vand i en skål natten over eller i mindst fire timer, og hæld vandet fra dagen efter. Blend cashewnødderne med 2 dl. vand, indtil der ikke er nogle klumper.

Kom cashewfløde, kokospalmesukker, vaniljepulver og salt i en gryde på fuld varme og kog det op. Når det koger skruer du ned for varmen til middel varme og rører i det i 10-15 min., så det ikke brænder på. Du kan godt gå til og fra det, uden der sker noget. Men hold øje for en sikkerhedsskyld og rør i det en gang imellem. Når massen begynder at tykne, hælder du det på glas og stiller på køl.

Udsten dadlerne, kom dem i en blender sammen med de resterende ingredienser. Kør indtil massen er ensartet og samler sig til en klump. Kom massen i en lille form og pres den flad, så den har en højde på 1 cm. Fordel et lag karamel over bunden og kom det hele i fryseren i et par timer.

Tag formen med massen ud fra frys, skær ud i firkanter – skær eventuelt de ulige kanter fra. Smelt den mørke chokolade og vend hver firkant i chokolade. Stil på køl, indtil chokoladen har sat sig og spis.

Snack bites med karamel

Bønnecookies med chokolade og karamel

Bønnecookies med chokolade og karamel

//Opskrift på bønnecookies med chokolade og karamel er sponsoreret af Toftkær// Så kom 2019 og jeg fik en ny kasse fra min kære samarbejdspartner Toftkær. Fyldt med en masse lækre sager OG fire helt nye produkter, som de har lanceret her i januar. De har…

Fyldte chokolader med hindbærkaramel

Fyldte chokolader med hindbærkaramel

Sagde hun fyldte chokolader med hindbærkaramel? Kan det nu også laves i en “sødere” og “sundere” udgave? Nej, det kan det da ikke. Fyldte chokolader er da smækfyldte med sukker og lækre sager, som bare hører sig til – især her i juletiden. Men jo,…

Kaffekarameller

Kaffekarameller

Så har jeg været i køkkenet igen. Den her gang for at lave endnu en omgang af mine karameller med et tvist af kaffe. I mange år kunne jeg ikke fordrage kaffe; det var stærkt, bittert og duftede i den grad meget bedre, end det smagte. Men SÅ skete der noget, da jeg startede på universitet, og lange dage med opgaver og afleveringer krævede mange vågne og skarpe timer – ikke at forglemme at ens smagsløg selvfølgelig også ændrer sig med alderen 😉 Nu er kaffe en højtelsket drik og ingrediens i mit køkken. Derfor får du her min opskrift på seje, chewey karameller med kaffe.

Som mine andre karameller er de her karameller med kaffe syndige, bløde og dejligt chewey med en dejlig brændt smag og eftersmag af kaffe. Og det er selvfølgelig alt sammen uden raffineret sukker og almindelig mælkeprodukt.

De er helt klart blevet en ny favorit, der skal på julebordet herhjemme. Du skal kun bruge syv ingredienser og knap en time i køkkenet, hvor du ikke skal stå klistret til gryden fra start til slut. Netop det gør det til en super nem opskrift. Så skal du snart i gang med godterne til julebordet, så foreslår jeg, at du kaster dig ud i de her karameller med kaffe.

God fornøjelse!

Til en bunke karameller med kaffe skal du bruge:

(Opskriften giver ca. 20 karameller.)

2 dl. cashewfløde (laves på 1 del cashewnødder og 2 dele vand)
4 spsk. kokosolie
3 dl. kokospalmesukker
1 dl. agave sirup
1/2 tsk. vanilje
0,5 dl. kaffeshot
Nip salt

Sådan gør du:

Start med at lave din egen cashewfløde dagen inden. Du kan også bruge almindelig fløde, hvis du er mere til det. Opblød 1 dl. cashewnødder i koldt vand i en skål natten over og hæld vandet fra dagen efter. Blend cashewnødderne med 2 dl. vand, indtil der ikke er nogen klumper.

Kom cashewfløde, kokosolie, kokospalmesukker, agave sirup, vanilje, kaffeshot og salt i en gryde på fuld varme og kog det op. Når det koger skruer du ned for varmen til middel varme og rører i det i ca. 40 min., så det ikke brænder på. Du kan godt gå til og fra det, uden der sker noget. Men hold øje for en sikkerhedsskyld og rør i det en gang imellem. Når massen bliver tyk og en smule sej, kan du hælde en lille klat på en tallerken. Bliver den fast i det, så er den færdig og kan hældes i en firkantet beholder og stilles på køl. Lad den gerne stå natten over, indtil karamellen er fast men stadig chewy.

Stil karamellen på køl og skær ud i mundrette stykker.

Karameller med kaffe

Karameller

Karameller

Her får du karameller. Syndige, bløde og tilpas chewey med lækker chokoladeknas i god kombination med vanilje og salt. Alt sammen uden raffineret sukker og almindelig mælkeprodukt. De her karameller er ikke bare karameller, som du kender dem. Det er karameller med brunsviger-faktor! Hvad siger…

Quinoabar med karamel

Quinoabar med karamel

//Sponsoreret af Toftkær// Så har jeg igen været i køkkenet og kreeret en ret så lækker quinoabar med karamel, hvis jeg selv skal sige det. Igen er peanutbutter og poppede quinoa mine favoritter, når jeg skal lave barer, for de udgør altså noget ret lækkert…