Romkuglekiks

Romkuglekiks

Reklame | opskrift på romkuglekiks i samarbejde med Toftkær

Jeg er så heldig, at jeg har fået lov til at være med til at relancere Toftkærs dadelruller. Sidste år forhandlede Toftkær hele fire dadelruller med smag af hasselnødder, rom, mint og appelsin, og i år kommer de mest efterspurgte ruller med smag af hasselnødder og rom i butikkerne igen. Men som noget nyt kommer der også en helt ny variant fyldt med julens krydderier. Mere om det senere 😉 Jeg har derfor været kreativ i køkkenet og lavet den her opskrift til dig på lækre romkuglekiks. Dem kan du kan trylle frem med Toftkærs dadelrulle med smag af rom og kun fire andre ingredienser. Alt sammen på 30 min.

Lyder det ikke nemt – og lækkert? Så snyd ikke dig selv for at sætte tænderne i de her romkuglekiks.

Det er det helt geniale ved Toftkærs dadelruller. Med dem får du næsten alt, du skal bruge, for at lave en lækker snack i bare én ting. Toftkær sørger virkelig for at gøre det nemt for dig og mig at lave lækre og sundere snacks og desserter på ingen tid. Uden besvær og store armbevægelser i køkkenet. Samtidig er rullerne glutenfri, består af 60% dadler og er danskproducerede. What’s not to like?

God fornøjelse i køkkenet 🙂

Romkuglekiks
Forb. tid
10 min
Tilb. tid
8 min
 
Antal: 10 stk.
Ingredienser
Kiksebund
  • 0,5 dadelrulle med smag af rom fra Toftkær
  • 40 g havregryn
  • 40 g kokosolie
Jordbærcreme
  • 0,5 dadelrulle med smag af rom fra Toftkær
  • 100 g frosne jordbær
  • Lidt vand
Sådan gør du
Kiksebund
  1. Blend havregryn til groft mel

  2. Tilsæt kokosolie og 1/2 dadelulle og blend til en ensartet, klistret masse

  3. Rul ud mellem to stykker bagepapir eller tryk fladt med hånden

  4. Udstik 20 stk. kiks på 3-4 cm. Det er vigtigt, at du ikke ruller dem papirtynde, men giver dem en lille smule fylde ligesom ved en småkage

  5. Kom kiksebundene på en bageplade og bag i ovnen i 5-8 min. ved 200 grader. Hold øje med dem, så de ikke bliver sorte i kanten. De skal være gyldne og sprøde. Tag ud og lad afkøle, imens du laver jordbærcremen

Jordbærcreme
  1. Kog frosne jordbær med en lille smule vand i en gryde, indtil jordbærene er bløde

  2. Blend 1/2 dadelrulle sammen med de bløde jordbær. Kom evt. lidt vaniljeessens i, hvis du vil have en sødere smag

  3. Smør en klat jordbærcreme på 10 af kiksene og pres det let fladt med de sidste 10 kiks