Chokoladeboller

Chokoladeboller

//Opskrift på chokoladeboller er sponsoreret af Toftkær//

Leder du efter en opskrift på nemme og lækre chokoladeboller? Så har du klikket dig ind på den helt rette side. Her får du nemlig opskriften på lækre chokoladeboller, der er fyldt med kerner og gode fibre. Men bare rolig – de her chokoladeboller er alt andet end tunge, bastande og aaaaalt for sunde. De er lige så luftige og bløde, som en thebolle med chokoladestykker i.

Det er Toftkærs nyeste – geniale påfund hvis du spørger mig – bageblandinger, der gør det nemt at få lækre boller, der bare er luftige og virkelig smager af noget.

God fornøjelse i køkkenet 🙂

Til chokoladeboller skal du bruge

(Opskriften giver ca. 20 store chokoladeboller)

1 pose økologisk og glutenfri kerneboller blanding fra Toftkær
6 dl. vand
50 g. gær
4 dl. mel
2 dl. fuldkornsmel
2 tsk. salt
3 æg
200 g. mørk chokolade


Sådan gør du:

Følg anvisningen på Toftkærs bageblading og lad den hæve natten over. På dag to tilsætter du mel, salt, æg og hakket mørk chokolade og rører godt sammen på en bagemaskine, indtil dejen er smidig. Jeg tilsætter en smule mere mel på slump, da dejen stadig er en del klistret kun med 6 dl. mel. Dejen skal være til at forme boller af senere. Men kom endelig ikke for meget i, da bollerne ellers vil blive tørre.

Stil dejen til af hæve igen. Når dejen af hævet, deler du den i fire portioner. Drys mel ud på dit bord og rul dejen til en firkant med en højde på 0,5 cm. (Lige som når du skal lave kanelsnegle) Skær dejen ud i strimler på 2 cm. hver. Ved hver af strimlerne deler du dejen igen på midten bortset fra 0,5 cm i toppen. Nu skal du til at forme bollerne til snurrer.

Tag en af dejstrimlerne og bred de to strimler lidt ud til hver side. Læg stykkerne ind over hinanden, ligesom hvis du vil lave en snoning/fletning. Når strimlerne er snoet ind over hinanden, tager du fat i hver ende af dejen og drejer i hver sin retning, så du får endnu en snoning på. Rul derefter dejen sammen og sørg for at enden kommer ind under “bollen”. Læg på en bageplade og gentag hele processen med hele dejen. Lad chokoladesnurrerne hæve i 30 min. Pensel med æg og bag i ovnen i 180 grader i 20-30 min.

Chokoladeboller

Er du ikke helt ferm i bollesnoning, kan du også forme dejen til almindelige boller. Kom dem i en bradepande med lidt højde. Lig dem med 1-2 cm. mellemrum. Lad dem hæve 30 min. Pensel med æg og bag i ovnen i 20-30 min. Bollerne hæver godt op og bliver luftige bamseboller, du kan hive fra hinanden.

Chokoladeboller

Tip! Frys bollerne ned, og du har en lækker snack til senere. De holder sig dejligt bløde og luftige.