Brunkager

Brunkager

Reklame | opskrift på brunkager i samarbejde med Toftkær

Julen nærmer sig med hastige skridt, og jeg er så småt begyndt at forberede mig med julens søde sager. Hjemme hos os er det klart vaniljekransen, der er vinderen i sæsonens småkage. Men brunkager ligger bestemt også lunt i svinget.

I oktober relancerede Toftkær deres sortiment af dadelruller, som var på markedet sidste år. I år har de satset på rullerne med smag af rom og hasselnød, og som noget nyt en juleinspireret variant. Særligt dadelrullen med kanel og julekrydderi, kan jeg sige, vil blive din nye bedste ven her til jul, hvis det skal gå hurtigt med lækkerierne i køkkenet.

Da jeg åbnede folien til netop den dadelrulle, blev jeg overvældet af duften af jul, og jeg var ikke i tvivl om, at rullen skulle udgøre en sundere version af brunkagen. Har du kokosolie, honning, havregryn, salt og lidt vand, og kan du undvære 30 min. af din tid til sysler i køkkenet? Så synes jeg bestemt, du skal prøve den her opskrift på brunkager med Toftkærs nye jule-dadelrulle.

Lur også gerne på de andre opskrifter med Toftkærs dadelruller, hvis du leder efter nemme opskrifter på lækkerier. Prøv bl.a. de her romkuglekiks, der smager ligesom en romkugle. Eller hvad med de her moccakugler, hvis du er til en lille kaffesnack.

God fornøjelse i julekøkkenet 🙂

Brunkager
Forb. tid
10 min
Tilb. tid
8 min
 
Antal: 20 stk
Ingredienser
  • 1 dadelrulle med kanel og julekrydderier
  • 4 spsk kokosolie
  • 1 tsk honning
  • 100 g havregryn
  • Nip salt
  • Lidt vand
Sådan gør du
  1. Blend havregryn til mel

  2. Skær dadelrullen i mindre stykker og kom det i minihakkeren sammen med havremelet. Kør indtil dadelrullen er blendet fint sammen med melet

  3. Tilsæt kokosolie, honning og salt og blend til en ensartet masse

  4. Kom lidt vand i for at få en lidt mere klistret og sammenhængende masse

  5. Rul ud på bordet med en smule mel. Vær opmærksom på, at “dejen” er klistret og kan have svært ved at slippe bordet. Men det skal den være

  6. Rul tyndt ud, maks. 0,5 cm. og udstil småkagerne med en rund udstikker med en diameter på omkring 2-4 cm.

  7. Placér småkagerne på en bageplade med bagepapir og bag dem i ovnen ved 200 grader i 5-8 min.

  8. Lad dem afkøle, så de bliver faste i det