Bountybar

Bountybar

Bountybar og kokos går man aldrig galt i byen med – hvis man vel og mærket kombinerer det med chokolade, hvis du spørger mig. De her “bounty” lignende barer er virkelig nemme at lave, hvis man pludseligt får lyst til lidt lækkert. 5 ingredienser, 5 min. forberedelsestid og et par timers ventetid, så har du en super lækker snack. Dog kræver det, at du enten dagen før eller et par timer inden, du kaster dig ud i opskriften, stiller en dåse kokosmælk på køl.

Det eneste, du skal bruge til en lækker bountybar, er:

200 g kokosmel

2 dl. kokosmælk (kun den hårde del)

3 spsk. kokosolie

3 spsk. honning (helst en der er ret fast i det)

Mørk chokolade til overtræk (jeg bruger en 92%, der er sødet med kokossukker)

Sådan gør du:

Start med at stille din kokosmælk i køleskabet enten dagen før eller et par timer inden, så den hårde del adskiller sig fra vandet.

Kom kokosmel, del hårde del af kokosmælken, kokosolie og honning i en gryde og varm det op ved middel varme, indtil det er smeltet sammen.

Fordel massen i en form med bagepapir (min form er 22×9 cm). Pres massen flad, stil den i køleskabet i et par timer og skær den efterfølgende ud i aflange barer.

Smelt chokoladen og vend barerne i det, så de bliver helt dækket. Stil barerne tilbage i køleskabet til chokoladen har sat sig.

Bliver de ikke spist med det samme, skal de opbevares i en lufttæt beholder på køl.

Bountybar