Forfatter: Sarah

Chokolade is

Chokolade is

Nu er der vist ingen tvivl om, at det er blevet isvejr! Derfor kommer der her endnu en opskrift på en lækker og yderst nem is. Den her gang får du opskriften på en chokolade is, hvor du kun skal bruge 5 ingredienser. Ja kun…

Hindbær is

Hindbær is

Nøj! Siger jeg bare. Er du til friske hindbær og cremet is, så skal du tage et nærmere kig på opskriften her på hindbær is. Vejret skulle efter sigende begynde at vende tilbage. Yay! Det er nyheder, jeg kan li’ at høre. Det betyder både…

Hindbær cookies

Hindbær cookies

Det er ingen hemmelighed, at jeg elsker hindbær og farven lyserød. Særligt det første kan man se på den voksende mængde af opskrifter med hindbær… Hindbærkage, fyldte chokolader med hindbærkaramel, snitter med hindbærmarmelade og studenterbrød. Men jeg elsker i den grad også cookies, og lige her og nu giver jeg dig opskriften på en fin, lyserød hindbær cookie. Så bliver det ikke bedre! 🙂

Nemme basis ingredienser

I sidste uge fik jeg lige pludselig lyst til noget lækkert. Dog var det begrænset, hvad køkkenet tillod at stille min lækkersult med. Men har man lidt havregryn, kokosolie og honning, så kan man ret hurtigt lave en lækker lille snack. Det er de ingredienser, de her hindbær cookies bygger på. For mig skal det nemlig være nemt at stille sin lækkersult, når den melder sig.

Udover havregryn, kokosolie og honning skal du kun have fingrene i mel, bagepulver, vanilje og lidt salt – og ja så selvfølgelig også en omgang frosne hindbær.

Fineste lyserøde cookies

Hindbær er en genial ingrediens at komme i sit bagværk. De kan både give sødme, være det syrlige element og give den fineste lyserøde farve, som du får med de her hindbær cookies. Har du ikke lige frosne hindbær på lager, så er jeg ikke i tvivl om, at du kan give dig i kast med fx jordbær eller blåbær.

Så trænger du til en lidt tøset snack, så skal du sætte tænderne i de her lyserøde sager. God fornøjelse 🙂

Hindbær cookies
Forb. tid
5 min
Tilb. tid
20 min
 
Antal: 10 stk.
Ingredienser
  • 100 g frosne hindbær
  • 60 g havregryn
  • 70 g mel (jeg bruger boghvedemel eller fuldkorns rismel for en glutenfri udgave. Ellers bruger jeg speltmel)
  • 2 spsk. kokosolie
  • 2 spsk. honning
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 tsk. vanilje
  • Nip salt
Sådan gør du
  1. Varm de frosne hindbær i en gryde ved middel varme, indtil de er bløde. Lad dem afkøle.

  2. Bland imens havregryn, mel, kokosolie, honning, bagepulver, vanilje og salt i en skål. Massen minder om crumble og falder fra hinanden.

  3. Kom hindbær i og bland godt sammen til en klistret masse.

  4. Tril 10 kugler og flad dem ud på en bageplade.

  5. Bag dem i ovnen ved 180 grader i 15-20 min. til de er sprøde i kanten og gyldne i midten.

  6. Lad dem afkøle på en bagerist og opbevar dem i en lufttæt beholder efterfølgende.

Krydderkage med sød kartoffel

Krydderkage med sød kartoffel

Navnet antyder måske, at du har fået fingrene i en efterårskage. Men det er ikke tilfældet. Hos mig kan man sagtens spise krydderkage hele året rundt – selvom kanel normalt er noget, man forbinder med efterårets og julens søde bagværk. Det skal ikke holde mig…

Chokolade peanut cookies

Chokolade peanut cookies

Påsken er over os lige om lidt, og normalt betyder det hyggeligt samvær med familien med et næsten overdådigt påskebord med alverdens lækre sager. Det er ikke tilfældet i år – men det betyder jo ikke, at man ikke skal have lidt lækkert alligevel. Og…

Blommetærte

Blommetærte

Den her opskrift MÅ du ikke gå glip af! Det er frugttærte, når det er bedst – og så er opskriften tilmed lavet på havregryn og er uden raffineret sukker. Blommetærte du kan have klar på en halv time. Mums siger jeg bare.

Når eksperimentet endelig lykkes

I de her hjemmearbejdsdage i krisetiden kalder på noget lækkert. Jeg har længe eksperimenteret med mørdej på en lidt sundere eller anderledes måde, men det har ikke rigtig lykkedes – før nu. Jeg ville gerne have en mørdej uden gluten og helst på en basis ingrediens, som man normalt har i hjemmet. Den skulle også være uden raffineret sukker og uden smør. Men det sidste er ikke lykkes endnu. Derfor er den her opskrift på blommetærte bagt med margarine.

Havregryn, havremel, porøs mørdej

Den magiske ingrediens i blommetærten her er havregryn. Det giver både en lidt sød smag til kagen og giver en porøs konsistens til den færdigbagte tærtekant. Og det elsker jeg ved en tærte!

Det er jo ikke lige frem sæson for blommer, men det var, hvad min fryser bød på, da mørdejen endelig sad i skabet. Har du ikke lige blommer i hjemmet, så kan du sagtens lave tærte med andet frugtfyld. Prøv f.eks. med jordbær eller med æble, kanel og mandler. Er du ude i de smage, kan du også tage et kig på mine opskrifter på crumblekage med jordbær og rabarber eller æblecrumble.

God fornøjelse i køkkenet 🙂

Blommetærte
Forb. tid
10 min
Tilb. tid
25 min
 
Antal: 1 tærte
Ingredienser
Mørdej
  • 2,5 dl havregryn
  • 3 spsk. kokossukker
  • 75 g margarine
  • 2 spsk. vand
Blommefyld
  • 300 g blommer
  • 4 spsk. kokossukker
  • 1 tsk. vanilje
  • Sjat vand
  • Håndfuld hasselnødder
Sådan gør du
  1. Blend havregrynene i en minihakker, så det bliver til mel

  2. Kom havremel i en skål med kokossukker

  3. Ælt margarine sammen med havremel og kokossukker, til det samler sig

  4. Tilsæt vand, så massen bliver en smule klistret

  5. Stil mørdejen på køl i mindst 30 min.

  6. Kom blommer i en gryde sammen med kokossukker, vanilje og en sjat vand. Jeg bruger frosne blommer, så blandingen skal have lidt længere tid. Varm det op ved middel varme, indtil blommerne er bløde

  7. Tag mørdejen ud fra køl og fordel den i én stor tærteform eller i fire små. Du kan både drysse mel på bordet og rulle forsigtigt ud, men dejen er porøs. Eller pres dejen ud i tærteformen

  8. Fordel blommefyldet i tærteformen og undgå helst at få alt for meget væske med

  9. Hak hasselnødderne og fordel over tærten

  10. Bag tærten i ovnen i 200 grader i 20-25 min.

Kanelkage

Kanelkage

Kanelkage er en klassiker, der vækker mange minder fra min barndom. En af min mors veninder har gennem min opvækst ofte bagt kanelkage, som jeg har mæsket i mig i sommermånederne. Sådan en helt blød og svampet kage med skøn kaffeglasur på toppen. Nøj! Det…

Chokolademuffins med kaffe

Chokolademuffins med kaffe

Jeg er ikke typen, der praler eller hylder mig selv… men lige med de her chokolademuffins med kaffe sker der en undtagelse. For det er noget af det lækreste, der længe er blevet til i mit køkken… De her chokolademuffins har en intens smag af…

Kakao karameller

Kakao karameller

Jeg har en lille svaghed for karameller – særlig guldkarameller. Mhmmmm… Den lidt seje karamel, der sætter sig mellem tænderne og den sprøde chokolade, der knaser skønt. Mums! Derfor har jeg også lavet min egen version karameller – både helt plain, hvor de smager lidt af brunsviger, og nogle med kaffe for kaffeelskeren. Og jeg har igen været en tur i køkkenet og laver en variation. Denne gang med kakao.

De her kakao karameller er lige som mine andre karamelopskrifter både syndige, bløde og dejligt chewey med en dejlig brændt smag – og det er selvfølgelig alt sammen uden raffineret sukker og almindelig mælkeprodukt.

Rå kakaopulver eller ej

Meeen… man skal være til smagen af kakao. For i den her opskrift skal du slutte af med at rulle kakao karamellerne en tur i rå kakaopulver. Det har en lidt bitter smag, men jeg synes, det står helt fint til den søde karamel. Du kan selvfølgelig altid vælge at bruge kakaopulver, hvor der er tilsat lidt sødt i, hvis den rå version bliver liiiige lidt for rå til dig.

Prøv måske også at undlade kakaopulveret udenpå og brug det kun i selve karamelmassen.

Skal karamellerne være bløde som smør eller hårde som bolsjer?

Hvis du spørger mig, så skal de være begge dele! Hvorfor gå på kompromis, når man kan få det hele…

Kakao karamellerne får i den her opskrift lov til at simre og blive en ret sej masse. Det giver effekten af et karamelbolsje, der er hårdt, når det kommer ind i munden, men ret hurtigt bliver blødt som smør. Det kan jeg rigtig godt li’. Men er du ikke til det, så giv karamelmassen 20-30 min. i stedet for.

Du må bare endelig ikke give dem for lidt, for så sætter karamelmassen sig ikke rigtigt og bliver mere bare til en gele-agtig sag.

God fornøjelse i karamelkøkkenet 🙂

Kakao karameller
Forb. tid
5 min
Tilb. tid
40 min
 
Antal: 40 stk.
Ingredienser
  • 2 dl cashewfløde (laves på 1 dl cashewnødder og 2 dele vand)
  • 4 spsk. kokosolie
  • 3 dl kokossukker
  • 1 dl agave sirup
  • 3 spsk. kakao
  • Nip salt
Sådan gør du
  1. Start med at lave din egen cashewfløde. Du kan også bruge almindelig fløde, hvis du er mere til det. Opblød 1 dl cashewnødder i koldt vand i mindst et par timer

  2. Hæld vandet fra cashewnødderne og blend dem sammen med 2 dl vand i en blender, indtil der ikke er nogen klumper

  3. Kom cashewfløde, kokosolie, kokossukker, agave sirup, kakao og salt i en gryde på fuld varme og kog det op

  4. Når det koger skruer du ned for varmen til middel varme og rører i det i 30-40 min., så det ikke brænder på. DU kan godt gå til og fra det, uden der sker noget. Men hold øje for en sikkerhedsskyld og rør i det en gang imellem

  5. Når massen bliver tyk og en smule sej, kan du hælde en lille klat på en tallerken. Bliver det fast i det, så er den færdig og kan hælde i en beholder og stilles på køl

  6. Mens karamellen stadig er lidt lun, skærer du den ud i mindre stykker

  7. Tril hvert stykke til en kugle

  8. Tril dem i kakaopulver

  9. Lad dem sætte sig og opbevar dem i en lufttæt beholder

Kakaosnitter

Kakaosnitter

Reklame | opskrift på kakaosnitter i samarbejde med Toftkær Julen står for døren, så mon ikke du allerede har fået de fleste juleforberedelser i orden og sørget for alle de lækkerier, der skal på bordet i juledagene? De er i hvert fald ved at falde godt…

Pebernødder

Pebernødder

Endnu en af julens klassikere har været en tur i maskinen hjemme hos mig. For man kan vel ikke gå igennem julen uden at sætte tænderne i nogle sprøde pebernødder? Derfor har jeg givet mig i kast med min egen version af pebernødder, der både…

Kokostoppe

Kokostoppe

Reklame | opskrift på kokostoppe i samarbejde med Toftkær

Det er blevet tid til endnu en opskrift på nemme lækkerier fra Toftkærs basisprodukter. Toftkær har nemlig et stort udvalg af basisprodukter, som du kan bruge til alverdens søde sager. Men det er ikke altid, at det er lige nemt at finde på ting at lave, når man står med en pose mandelmel i hånden eller har fået fingrene i nogle bønner. For mange er mandelmel måske kun noget, der bliver brugt, hvis man (tør) kaste sig ud i af lave de franske macarons. Og måske er bønner for dig slet ikke noget, der hører hjemme i det søde køkken?

Men jeg skal med glæde bevise dig det modsatte, for surfer du rundt her på domænet, vil du nok opleve en lang række opskrifter med netop bønnen i fokus 😉 Se bare de her opskrifter på brownie, træstammer og snickerskugler.

Nok om det – nu skal det handle om Toftkærs kokos

Toftkær har nemlig to gode produkter fra kokosplanten; ristet kokosmel og kokossukker. Kokossukker er efterhånden en selvfølge for mig at bruge i mine kager og søde sager. Så derfor var der ingen tvivl om, at jeg selvfølgelig også skulle sætte fokus på netop dette basisprodukt. Til at akkompagnere det har jeg hevet ristet kokos og mandelmel ned fra hylden og kreeret de her nemme kokostoppe.

Jeg har tidligere brugt ristet kokos i min opskrift på drømmekage og førnævnte træstammer, og i den her opskrift er det hovedingrediensen. Kokostoppene kan du lave og have klar inden for 1 time. Det er super nemt og kræver ikke ret mange ingredienser. Så det er bare med at komme i gang.

Kokostoppe
Forb. tid
15 min
Tilb. tid
12 min
 
Antal: 10 mellemstore kokostoppe
Ingredienser
  • 1 æg
  • 100 g ristet kokos
  • 80 g kokossukker
  • 25 g mandelmel
  • 1 spsk. honning
  • 0,5 stang vanilje (brug kornene)
  • 100 g mørk chokolade
Sådan gør du
  1. Bland æg, ristet kokos, kokossukker, mandelmel, honning og vanilje godt sammen til en klistret masse.

  2. Form til toppe og placer på en bageplade.

  3. Bag dem i ovnen ved 175 grader i 10-12 min., til de er gyldne og faste i det. Lad dem afkøle.

  4. Smelt chokoladen og dyp hver kokostop i chokoladen, så de får chokolade i bunden. Afkøl og nyd dem.

Opskriftsnoter

Kokostoppene holder sig fint i køleskabet nogle dage

Honninghjerter

Honninghjerter

Det er december, og det er endelig blevet den tid på året, hvor det er helt OKAY at spise småkager, kager og andre søde sager både i hverdagene og i weekender 🙂 Så her kommer der en ultimativ opskrift på en juleklassiker: HONNINGHJERTER. Honninghjerter har…

Chokoladecookies med mandelsmør

Chokoladecookies med mandelsmør

Reklame | opskrift på chokoladecookies med mandelsmør i samarbejde med Toftkær Juleforberedelserne er så småt sat i gang hjemme hos mig. Jeg allerede har lavet den første portion traditionelle vaniljekranse og de her karameller med peanutbutter, som jeg delte tidligere på ugen. Der skal jo…

Peanutbutter karameller

Peanutbutter karameller

Den søde juletid er begyndt virkelig at sætte ind hjemme hos mig. Jeg har været i køkkenet og videreudvikle på sidste års opskrift på karameller. Måske har du prøvet den? Det var en succes, så hvorfor ikke lave en version igen i år? Jeg er vild med peanutbutter, så jeg tænkte “hvorfor ikke lave peanutbutter karameller?” Som sagt så gjort.

Karameller i nye klæder

Sidste år skrev jeg sådan her i opskriften på mine første karameller:

“Her får du karameller. Syndige, bløde og tilpas chewey med lækker chokoladeknas i god kombination med vanilje og salt. Alt sammen uden raffineret sukker og almindelig mælkeprodukt. De her karameller er ikke bare karameller, som du kender dem. Det er karameller med brunsviger-faktor!”

Det passer stadig på min nyfortolkning af opskriften. For opskriften på de her peanutbutter karameller er den samme – bare tilsat lidt peanutbutter. Bare fordi peanutbutter er lækkert, julen nærmer sig, OG man skal huske at forsøde sin hverdag i det her kolde og triste vejr. Derfor får du her opskriften på de mest lækre og chewey peanutbutter karameller, du længe kommer til at sætte tænderne i.

Peanutbutter karamellerne er uden raffineret sukker og lavet på plantefløde, som du sagtens kan lave selv. Ja du læste rigtigt. Plantefløde er noget af det nemmeste selv at lave, og sammen med kokossukker og agave sirup kan du fremtrylle karameller ligesom, hvis du lavede en helt traditionel omgang fløde karameller. Er det ikke vildt? Det synes jeg, og der er ingen tvivl om, at de her peanutbutter karameller skal ligge på slikfadet juleaften hjemme hos mig.

Er du ikke vild med peanutbutter, så har jeg også andre opskrifter på karameller. Prøv de her karameller, som smager lige om brunsviger, eller måske de her kaffekarameller, der har et lille strejf af kaffe, hvis du er til den slags sager.

God fornøjelse i det søde køkken 🙂

Peanutbutter karameller
Tilb. tid
40 min
 
Antal: 20 karameller
Ingredienser
  • 2 dl. plantefløde (lav evt. din egen af cashewnødder; 1 del cashewnødder og 2 dele vand)
  • 4 spsk. kokosolie
  • 3 dl. kokossukker
  • 1 dl. agave sirup
  • 0,5 tsk. vanilje
  • 2 spsk. peanutbutter
  • Nip salt
  • 200 g mørk chokolade (til overtræk)
Sådan gør du
Plantefløde
  1. Laver du din egen plantefløde, så start med den dagen før

  2. Opblød 1 dl. cashewnødder i koldt vand i en skål natten over, og hæld vandet fra dagen efter.

  3. Blend cashewnødderne med 2 dl. vand, indtil der ikke er nogen klumper

Karameller
  1. Kom plantefløde, kokosolie, kokossukker, agave sirup, vanilje, peanutbutter og salt i en gryde på fuld varme og kog det op

  2. Når det koger, skruer du ned for varmen til middel varme og rører i det i omkring 40 min., så det ikke brænder på. Du kan godt gå til og fra det, uden der sker noget. Men hold øje for en sikkerhedsskyld og rør i det en gang imellem

  3. Når massen bliver tyk og en smule sej, kan du hælde en lille klat på en tallerken. Bliver den fast i det, er den færdig og kan fælde i en firkantet beholder og stille på køl

  4. Lad den gerne stå natten over, indtil karamellen er fast, men stadig chewey

Overtræk
  1. Skær karamellen ud i mundrette stykker

  2. Smelt den mørke chokolade og vend hver karamelstykke ned i den

  3. Stil karamellerne på køl, indtil chokolade har sat sig

Opskriftsnoter

Karamellerne kan fint holde sig i en uge i en lufttæt beholder. Kom dem også gerne i fryseren og tag dem op, når du skal have lidt lækkert

Brunkager

Brunkager

Reklame | opskrift på brunkager i samarbejde med Toftkær Julen nærmer sig med hastige skridt, og jeg er så småt begyndt at forberede mig med julens søde sager. Hjemme hos os er det klart vaniljekransen, der er vinderen i sæsonens småkage. Men brunkager ligger bestemt også…

Snickerskage

Snickerskage

Det er virkelig ikke noget at råbe hurra for det her vejr! Det er mørkt og koldt med snuskregn, og det er bare generelt ikke særligt spændende efterårsvejr lige for tiden. Det eneste positive ved det er, at det indbyder til indehygge og BAGNING! Så…

Moccakugler

Moccakugler

Reklame | opskrift på moccakugler i samarbejde med Toftkær

Som jeg fortalte i sidste uge, så har jeg været så heldig at få lov til at være med på Toftkærs relancering af deres dalderuller. Det betyder, at jeg endnu en gang har været en tur i køkkenet, for dadelrullerne kommer i tre varianter. Det betyder i hvert fald en opskrift med hver af rullerne 😉 Den her gang får du en nem og lækker opskrift på nogle bløde moccakugler lavet på dadelrullen med smag af hasselnød. Så er du også lidt en sucker for bløde, søde sager med smag af kaffe, så skal du prøve de her moccakugler.

Moccakuglerne kan du lave på under 30 min. Det eneste, du skal have, er tålmodighed til at vente på, at de sætter sig. Men smæk dem sammen en eftermiddag, og du har en lækker snack til om aftnen. Du skal ikke bruge mere end fem ingredienser. Det er da lige til at overkomme?

Det er klart det geniale ved Toftkærs dadelruller. Du kan nemt og hurtigt lave en lækker snack eller fin dessert, hvor du hverken skal bruge mange ingredienser eller lang tid i køkkenet.

God fornøjelse i køkkenet 🙂

Psst! Du kan finde andre opskrifter lavet med dadelrullerne. Prøv fx de her chokoladehapsere med mint og chokolade eller romkuglekiks.

Moccakugler
Forb. tid
10 min
Tilb. tid
1 t
 
Antal: 14 kugler
Ingredienser
  • 1 dadelrulle med smag af hasselnød
  • 0,5 dl. espresso shot
  • 1 spsk. kakao
  • 3 spsk. kokosolie
  • 3 spsk. havregryn
Sådan gør du
  1. Skær dadelmassen i mindre stykker, kom dem i en minihakker og hak det til mindre stykker

  2. Tilsæt espresso shot, kakao, kokosolie og havregryn til den hakkede dadelmasse i minihakkeren og kør til en ensartet masse

  3. Kom massen i en skål i fryseren i 10 min., til det er blevet lidt mere fast i det. Vær opmærksom på at massen generelt er blød og klistret i det

  4. Tril massen til 14 kugler og rul det i lidt kakaopulver

  5. Stil moccakuglerne i fryseren i 30 min. til 1 time og nyd dem

Opskriftsnoter

Vær opmærksom på, at moccakuglerne skal være bløde i det, da den tilsatte kaffe gør massen fugtig og blød. Du kan altid justere på konsistensen ved at komme mere havregryn i.

Efterårskringle

Efterårskringle

Hvis der er noget, der betegner min barndom i kage, så er det kringle. Min mormor var hundred-meter-mester i at bage kringle, så for mig tager duften af en nybagt kringle mig tilbage til barndommens lune minder. Mmmh 😋 Min mormors kringle var stort set…

Romkuglekiks

Romkuglekiks

Reklame | opskrift på romkuglekiks i samarbejde med Toftkær Jeg er så heldig, at jeg har fået lov til at være med til at relancere Toftkærs dadelruller. Sidste år forhandlede Toftkær hele fire dadelruller med smag af hasselnødder, rom, mint og appelsin, og i år kommer…